Juleaften 2012

Naturligvis skal jeg have skrevet om vores juleaften i år; det har bare lige været det med at finde et stille tidspunkt, hvor jeg havde tid til at sidde ned og få skrevet blogposten. Nu prøver jeg.

Vi havde været hos Ks forældre lillejuleaften, så vi startede med fælles morgenmad med Moster, Line, Hanne & Ole. Efter morgenmad havde vi besluttet at udveksle julegaver, så vi kunne se, når hinanden åbnede gaverne. Det var en hyggelig idé.

Line fik årets største og mindste gave (af dem vi have givet altså). Den store pakke indeholdt en pude, som jeg har syet af et retro-viskestykke, mens den lille gemte på et par øreringe i messing med 42 præget ind i forsiden.

K fik flest gaver, så han måtte lægge for med udpakningen, og det skulle selvfølgelig foregå med det sædvanlige pjatteri fra hans side. Lige som julen skal være.

Fra Hanne & Ole kørte vi ind til mine forældre, og da vi ankom på adressen, havde Finn sat et fint “Optaget”-skilt på stakittet, så der var plads til, at vi kunne parkere i fred. Meget fornemme forhold, må man sige.

Indenfor var der gang i julestemningen, og vi fik arrangeret de røde amaryllis, jeg havde fundet undervejs mellem mine forældre og svigerforældre lillejuleaften. Det viser sig, at det ikke er den nemmeste øvelse at finde afkårne røde amaryllis, og i min mors julehjem skal det altså være rødt.

K havde lige en pakke, der ikke havde fundet vej ind under juletræet. Han forsøgte at snige den ind, men man må jo nok konstatere, at det var så som så med snigningen, som det ses…

En af julens traditioner er, at Lene L kommer forbi til portvin og hjemmebag i løbet af eftermiddagen den 24. december. Det er superhyggeligt nu at være med til dette lille event.

Lone er en ret ivrig julekage-bager, og der var mange lækre sager at vælge imellem: Inde i højre hjørne er en af årets nye kager med hel vanillestang (ja, hel hel ikke kun kernerne) og roibus-te. De er SÅ gode, og jeg tror, de har sneget sig ind på toppen af min julesmåkageliste.

K kom med i køkkenet i år, og han blev blandt andet ansvarlig for at få renset og gjort rosenkålene klar. Det er et pillearbejde og et væsentligt tillidshverv ved en hver julemiddag.

Bordet skulle naturligvis pyntes lidt, og da vi kun var fire i år, var bordet ikke trukket ud, så det nyttede ikke med en alt for voldsom pynt. Lone og jeg havde fundet og købt en gren i Leurs, og den kom på bordet mixet med en lille gren med lys på, glassvampe, nogle kogler og lidt træskiver. Det var egentlig en meget enkel dekoration at sætte sammen, men den virkede helt perfekt til vores lille julebord. Prikken over i’et var de tre små discokugler, som nogen havde tabt i vores skovbundsunivers.

Et vigtigt punkt på eftermiddagens dagsorden var, at vi skulle se det næstesidste afsnit (hulk) af Julestjerner. Det var et herligt afsnit, som alle de foregående, og nej hvor har vi nydt den julekalender. Jeg er stadig en lille smule i tvivl, men jeg tror måske, at det er den bedste julekalender nogensinde…

Efter Julestjerner fik vi dækket bordet færdigt, så vi var helt klar til middagen. Som det ses, så havde vi den fornøjelse alle sammen at kunne se på juletræet, mens vi spiste.

Da vi konstaterede, at vi kun skulle være fire til juleaften agiterede jeg kraftigt for, at vi undlod andestegen og i stedet spiste Confit de Canard. Heldigvis var de tre andre enige i den betragtning, så vi fik simpelthen dåsemad juleaften! Den eneste bagdel vi kunne komme i tanke om var, at der ikke duftede af andesteg hele eftermiddagen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg til en hver tid hellere vil spise confit de canard end en traditionel andesteg – det var bare SÅ lækkert.

Foruden confitterne, fik vi mange andre rigtig gode ting. Menuen bestod således af:

– Confit de Canard
– farsen
– gode Nürnberger-pølser
– kartoffelmos
– sauce
– rosenkål med rødløg og kastanjer
– rødkål
– peberfrugtsalat
– super duper lækker tranebærkompot

Efter hovedretten var vi nødt til at tage en time-out, hvor vi tændte træet og delte pakkerne ud. Mens Finn tændte lysene på træet, ventede vi i de tilstødende lokaler. K mente, at det var det perfekte tidspunkt til at fjolle lidt – tror han havde ret.

For første gang undlod vi at danse om træet, og nøjedes med at kigge på, hvor smukt det var.

Jeg elsker al julepynten, der hænger på træet, og jeg elsker at kunne gå på opdagelse, lede efter nyt og gammelt og huske hvor tingene kommer fra. Det bliver spændende, hvordan mit og K’s træ bliver næste år, for det her træ er der samlet sammen til gennem mere end tyve år.

Lone fik aftens største (og mest besværligt udpakkelige) gave, som viste sig at indeholde et stort flot spejl.

Efter endt udpakning var det tid til at nærstudere nogle af de nye gode sager, og her er K i gang med den lækre kogebog, jeg fik om at bruge rester. Meget passende for resteelskere som K og jeg.

Gaveudpakning resulterer altid i noget værre rod og en kæmpe bunke papir – men det er altså også rigtig hyggeligt bevis på gavetraditionen. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker (jule)gaver.

Da lyseslukkeren var blevet væk (hvilket kunne opfattes som en god ting) måtte Finn konstruere et alternativ, så vi kunne være sikre på, at alle lysene blev slukket. Nede i kælderen fandt han diverse vvs-sager, som blev sat sammen til en fuldt funktionsdygtig lyseslukker.

Da vi havde brugt et par timer på gaverne, var vi klar til at spise ris a la mande, og årets kasse kom på bordet. Den var lavet i 11. time, men jeg blev rigtig tilfreds med looket med kristtjørn, knapper og glimmer – alt sammen meget julet. Og selvfølgelig er der guld på ris a la manden.

Underordnet hvor meget d’herrer lod som om de havde fundet mandlen, så var det faktisk Lone, der fandt den – i anden bid eller deromkring. Det var heldigt, for hun ville vældigt gerne have fingrene i mandelgavekassen.

Jeps – skålen med ris a la mande var tom. K mente dog, at man ikke kunne være ganske sikker på, om der mon gemte sig en mandel dernede… Jeg føler mig overbevist om, at det ikke var tilfældet.

Det var en superdejlig og egentlig rolig juleaften, som vi nød. Næste år bliver det jul på en helt anden måde med begge familier i Bonn, og det glæder vi os også rigtig meget til.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Juleaften 2012

  1. Ingen kan vist være i tvivl om, at I også i år, har haft en rigitg god lillejule- og juleaften. Den sidste endnu en gang med utrolig spændende tilbehør. Super flot juletræ.

  2. Charlie says:

    Igen i år WAUWW til din mors juletræ – det er jo HELT fantastisk flot med al den pynt. Dejligt med 2 “børn” ved bordet hvad angår mandelen. FINT dekoreret æske til mandelgaven. Tak for et kig med i jeres juleaften – og jeg er sikker på næste års jul hos jer i Bonn bliver tilsvarende magisk og skøn. Mangler julehilsner herfra

Leave a Reply to Charlie Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.