
Fuldstændig som sidste gang startede jeg med at printe de to sider, der udgør motivet, og så gjorde jeg min trofaste skalpel klar.
Jeg starter med at skære de dele ud, der er mindst sårbare, så de sarte dele ikke risikerer at komme til skade, når jeg arbejder videre. Til dette motiv var det mest sårbare helt sikkert gyngen, som jo kun hang i to smalle stykker papir.
Fordi det skal blive til et billede med dybde, skal man folde siderne op, og til det formål er det smart at have en Scor-Pal. Til den første del lavede jeg foldlinjerne efter jeg havde skåret.
I anden omgang lavede jeg foldene, inden jeg skar motivet, hvilket jeg tror, er en bedre og nemmere løsning.
Når begge motiver er skåret ud, skal de limes sammen, og her kan man så selv afgøre, hvor langt der skal være mellem de to dele. Jeg har omkring 0,5cm mellem dem, fordi jeg synes, der kommer en fin dybdevirkning med den afstand. Når delene er samlet limes et stykke karton i en kontrast farve (i det her tilfælde sort) ind, inden de sidste flapper limes ned.
Da jeg havde limet det samlede motiv fast i passepartoutet fik jeg den idé at sætte et lillebitte hjerte på træstammen. Det er ikke noget, der skriger højt om, at det er der, men det er en sød lille detalje.
Tilbage på sin plads på badeværelset, må man sige, at det her motiv er langt mere dramatisk i udtrykket, end det der var der før. Og det er godt!
Sådan så kommoden ud, da jeg stod op i morges.
Og sådan ser den ud nu cirka seks timer senere. En hurtig opdatering, hvor nogle ting er forsvundet, andre har flyttet plads, og de tre små planter er kommet i husly på badeværelset (de bor normalt i soveværelset, men der er for koldt for dem nu).
Og lige et sidste billede af hele tableauet fra den vinkel, hvor jeg som oftest vil se det. Den lille skovscene ser ud som om, den er lavet til at stå lige der mellem parfume, smykker og sager.
Den ramme er bare SÅ fin…
Men jeg er sikker på at det vil volde MIG problemer at komme “ud” med 10 fingre bag efter… =0)
Men jeg BEUNDRER dem der mestrer kunsten med skapel… og jeg kender et par stykker (fatisk 3) som bare KAN det-dér… Heldige dem…
Hav en dejlig week-end…
knus
Jamen den skovscene ER jo netop lavet til at stå lige der. Dygtige dig. Ja for det er ikke en hemmelighed at jeg IKKE er en af de 3 Margit nævner der kan det der med en skalpel. Tværtimod – jeg ville være fast gæst på skadestuen hvis jeg forsøgt så fine detaljer. Lækkert kig du nu har til kommoden. Så er det krydset af listen – jeg venter stadig på den morgen du bliver nævnt i morgenradioen i forbindelse med en særlig vellykket solopgang over Møns klint. =0)
Hvor ser det godt ud!
God søndag aften.