Daily Archives: 24/11/2012

Juleblog 24. november 2012

Som annonceret i går, så agter jeg at blogge dagligt gennem den næste måned (plus juledagene). Jeg er så småt kommet i gang med jule- planerne, men i denne week-end er jeg i Danmark for at afholde det traditionelle julekortsarrangement. Men mere om det i morgen, når arrangementet faktisk er løbet af stablen, så jeg har noget konkret at fortælle og vise frem. I dag tænkte jeg i stedet, at jeg ville vise nogle af de juleidéer, der inspirerer mig i år. Naturligvis har jeg pinnet løs i månedvis, så idéerne står nærmest på spring for at blive ført ud i livet. Jeg regner ikke med at købe det helt store ud i kommercielt julepynt i år (jeg har uendeligt meget allerede), men jeg vil rigtig gerne lave pynt selv, og naturelementer kommer også til at spille en stor rolle.

_MG_0069_s.schanz_ret_387{photo credit}

Kogler, gran, stjerner, kurve og det vinterlige feel – alt sammen kunne jeg tænke mig at få ind i mit julehjem i år. Der er meget vinter over fotoet, og jeg er ret vild med vinterlig julepynt.

{photo credit}

Jeg har “arvet” to brune apotekerflasker, som min mor lige havde stående i kælderen, og dem skal jeg har arbejdet ind i julepynten på en eller anden vis. Her er de kombineret med meget almindelige elementer, som ikke skriger jul, men måske finder jeg på noget andet.

{photo credit}

Her er inspirationen meget konkret, idet jeg har tænkt mig at begå en lignende krans. Jeg har ikke lige en skov i nærheden, hvor jeg er sikker på at kunne finde lignende grene, men jeg har købt en krans, som jeg håber at kunne bruge til dette projekt.

{photo credit}

Træperler / -kugler spiller allerede en rolle i min indretning, og de kommer ikke til at spille en mindre rolle i løbet af december. Jeg har mange idéer til, hvordan de kan bruges, og de her ophæng synes jeg er vældigt fine.

{photo credit}

Jeg samler på hvidt keramik, og det bliver ikke ryddet væk i december. Samtidig har jeg planer om at arbejde videre med hvid ler for at se, om jeg kan få lavet nogle ophæng selv. Sidste år drillede det lidt, men i år har jeg tænkt at bruge fimo-ler, som vist skulle være nemmere at arbejde med.

f27acef62998cafaa23017c043a240c5{photo credit}

Stjerner af alle slags skal være fremherskende i julepynten på Riesstrasse i år – jeg elsker stjerner. De er så smukke og geometriske og fantastiske. Kunne såmænd indrette med stjerner året rundt.

Jeg kunne blive ved at poste billeder, for min julemappe på Pinterest er godt fyldt op. Har du konkrete planer for julepynten i år? Skal der ske noget nyt, eller skal ting være som de plejer?

Tagged , | 2 Comments