2012 – dag 317-330

Hjemmesyet dug og lidt ny udsmykning på bordet. Bakken er fra Ikea, og den, kan jeg afsløre, kommer til at gøre jævnlige optrædender her på bloggen.

Fik ikke taget så mange billeder den 13. november, men da jeg lavede et oplæg til Heidis julekort, fik jeg da taget et enkelt billede af en af kortets detaljer.

Onsdag syede jeg nogle elastikbånd til at sætte på vores lagen på sengen, så lagenet ikke krøller sammen hele tiden. Endnu et af årets projekter er lavet – men altså ikke skrevet om her på bloggen.

Torsdag var K og jeg i Köln på museum for at se en udstilling om Den Forbudte By i Beijing. Det var en hyggelig eftermiddag, selvom jeg må indrømme, at jeg ikke var meget imponeret over udstillingen. Og endnu mindre af det faktum, at vi nok var 75-100 mennesker på rundvisning…

Fredag aften hyggede vi med mine forældre med nogle julekager – nu kommer sæsonen for julekager vist for alvor.

Det har været rigtig koldt i vores lejlighed, og vi har ikke lige selv fået fixet problemet. Men min far gik resolut i gang med værktøjet, og nu er her dejligt lunt. Tak for hjælpen!

Til lykke til mig! Pakkerne fra mine forældre var fint afstemte til den nye dug ;o) Og så indeholdt de herlige sager til hjemmet.

Et udstoppet køleskab røber, at jeg mandag var i fuld sving med at blive klar til at fejre min fødselsdag sammen med veninderne fra UN Spouses tirsdag.

Tirsdag fejrede jeg så min fødselsdag igen – og det var en fornøjelse at åbne vores hjem for disse skønne kvinder.

Jeg købte amaryllis i Holland søndag, og de er begyndt at folde sig ud. Jeg tror aldrig, at jeg har set så smukke amaryllis før; de er kæmpestore og kompakte, og virkelig virkelig smukke.

De sidste kortpakker til julekortseventet på søndag blev lavet i dag. Så må det briste eller bære, om der er nok til alle. Det burde der være, hvis man kan regne med tilmeldingerne…

Fredag stod sagerne klar til, at vi skulle nordpå. Det er altid lidt af et show at få alting pakket, men heldigvis går det som regel godt.

K har fået et nyt ansvarsområde: Han er blevet familiens officielle granatæble-ondulatør, og han er vældigt dygtig til sit arbejde.

Søndag stod den så på det traditionelle julekortsevent, som endnu en gang var en succes og en fantastisk hyggelig måde at indlede julen på.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.