Sommerferie 2012, dag 4: Klimt af guld i regnen

Lørdag var en meget våd og vejrmæssig træls dag i Wien, så vi gik på museer, og derfor blev det ikke til ret mange billeder denne dag. Når vi skulle fra sted til sted, tog vi u-bahn eller sporvogn, og jeg besluttede mig for at tage et billede af de fine politisk korrekte skilte: På nogle af dem er der svagtseende kvinder, ældre kvinder, kvinder med børn og gravide kvinder, mens der på andre er svagtseende mænd, ældre mænd, mænd med børn men dog ikke gravide mænd.

Billedet er lånt her.

Første stop med sporvognen var for vores vedkommende Oberes Belvedere, som stod højt på min ønskeseddel, fordi jeg i løbet af vores ophold i Wien, faldt for Gustav Klimts kreative, fascinerende univers. På Bellevedere er der (som mange andre steder i Wien) en særudstilling med fokus på Klimt og i mindre grad hans to “medsammensvorne”, broderen Ernst Klimt og vennen Franz Matsch samt eleven Egon Schiele.

Billedet er lånt her.

Udstillingen var alle pengene værd! Jeg var virkelig begejstret over kunsten, over den udstillingstekniske detaljerigdom og over at blive endnu mere begejstret for Klimt. Billedet herover, Kysset, er simpelthen vidunderligt i virkeligheden. Man kan ikke se, hvordan guldet har forskellige toner og strukturer, hvordan Klimt har arbejdet med struktur i hele værket og hvordan motivet ind imellem synes at forsvinde til fordel for en ren oplevelse af farver og former.

Billedet er lånt her.

Jeg blev bjergtaget af Kysset og overstående værk, Judith und Holofernes. Judith er fængslende, fordi ansigtet er nærmest fotografisk, mens det omgivende er et eventyr. Tænk, at beherske det mix, uden at det ser forkert eller påtaget ud. Og guldets effekt kan overhoved ikke gengives på billeder men må opleves i virkeligheden og helt tæt på, og så er det strålende og vidunderligt.

Billedet er lånt her.

Et sidste favoritværk (selvom jeg kunne have nævnt de allerfleste) var dette fuldstændig fantastiske portræt af Fritza Riedler. Her er der tale om en stærk kvinde med en klar udstråling, som kommer ud af billedet. Som min mor sagde, så må hendes mand (hvis hun havde sådan en) have været begejstret for at få dette smukke, flatterende portræt af sin hustru.

Jeg gik fra særudstilling endnu mere sikker i min sag: Klimt er højt på listen over mine favoritkunstnere, og jeg vil vide mere om ham og hans kunst. Vi så også resten af museet, men for mig er der ingen tvivl: Det mest imponerende og spændende var særudstillingen, som jeg nød i fulde drag.

Efter museumsbesøg #1 var det tid til frokost. Vi tog sporvognen gennem regnen til Schwedenplatz, hvor vi ville have spist på Motto am Fluss, som desværre var fuldt booket. Mens vi ventede på en sporvogn videre, spottede jeg en bryllupssporvogn, som faktisk indeholdt en brud klædt i både hvidt og grønt. Sikke en sød idé at køre bryllupsselskabet rundt i en af byens gamle sporvogne; det så hyggeligt ud.

Da vi nu ikke kunne spise på Motto, foreslog Lone, at vi tog retur til Huth og spiste på et af deres andre spisesteder, og som sagt så gjort. Denne gang valgte vi dog Huth Da Moritz, som er Huth-imperiets italiensk-inspirerede bistro. Maden var også lækker her, faktisk synes jeg, at det var endnu bedre, idet jeg fik den bedste pizza, jeg har fået i mit liv. Jeg fik en pizza á la tarte flambée med tandoorimarineret kylling og en pesto af koriander og lime, og det var enestående lækkert. UMS!

Billedet er lånt her.

Eftermiddagen havde vi planlagt at bruge på Hofburg, hvor vi skulle se Silberkammer, Sisi Museum og Kaiserappartements. Det havde vi desværre ikke behøvet. Det var sjovt at se noget af sølvet og gulvet i Silberkammer, men Sisi-museet var forrykt mytedyrkning af en tilsyneladende mentalt skrøbelig, anorektisk kejserinde, der på tragisk vis endte med at blive myrdet med en fil. De kejserlige rum kunne man ikke rigtig nyde, fordi de også var fyldt med helgendyrkelse af Sisi og for den sags skyld med alt for mange mennesker. Så selvom der sikkert var fine ting og detaljer, så var Lone og jeg ikke ret glade turister, før vi endelig slap ud af museet. Jeg tror, at man skal være til kongerøgelse i en grad, selv ikke jeg er, for at nyde den del af Hofburg.

Fra Hofburg gik turen til Cafe Museum, hvor vi fik kage og noget at drikke, før vi vendte næserne retur mod hotellet og vores sidste middag i Wien. Vores tredje dag i Wien var kold og i den grad våd, men der var vitterligt Klimt af guld imellem regndråberne, og så kan man jo ikke klage det mindste.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to Sommerferie 2012, dag 4: Klimt af guld i regnen

  1. Pingback: Budapest 2015: Dag 3 (i regnvejr) | @ Cecilie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *