Tidligt i morges satte min mor, K og jeg os tilrette i den blå golf og rettede næsen mod Wien, hvor vi skal være indtil søndag. Turen til Wien var ganske ligetil og gik hurtigere end K og google havde regnet med. Min mor havde bestilt en lejlighed hos Lifestyle Apartments Wien i Klährgasse, og lejligheden befinder sig inde i det fine velholdte gule hus.
Faktisk at få adgang til lejligheden var lidt tricky, fordi der ikke er nogen reception på stedet, men da vi først var inde, fandt vi en fin og stor lejlighed. Herligt.
Efter at have indtaget lejligheden gik vi ud i virkeligheden for at se, om vi kunne få købt ind til aftens- og morgenmad. Vi bor i et område, som minder en del om Nørrebro, så vi fandt forskellige små mere eller mindre sære butikker, samt grønthandlere og så fandt vi faktisk også en rigtig fin Spar. På vej retur til lejligheden fandt jeg årets første kastanje, som lige var drattet ned – indeni var disse tre smukke og perfekte kastanjer. Jeg elsker kastanjer, som for mig er indbegrebet af efterårets komme.
Vi havde købt en lille pakke med tre forskellige slags hummus i Spar, og dem fik vi sammen med lidt andre snack. Det var jo naturligvis nødvendigt at prøvesmage, hvad Gwyneth Paltrow reklamerer for.
Jeg besluttede mig for at gå ud i nærområdet for at tage lidt billeder i eftermiddagslyset, og det var en fin oplevelse. Først blev jeg dog grebet af husets mange fine detaljer. Til trods for at nabohuset blev ødelagt under 2. verdenskrig, så står “vores” hus med rigtig mange skønne og tilsyneladende gamle detaljer.
Lige når man kommer ud af huset og kigger til højre, ser man den lokale kirkes spir rejse sig over den lille plads – for enden af vejen – som minder mig om Balders Plads på Nørrebro.
Det er ikke kun indenfor men også udenpå at huset er super fint og dekoreret. Min lille aftentur gav mig mulighed for at se nærmere på nogle af dem.
Skilte som dette hænger på ganske mange af husene i dette område, og jeg forestiller mig, at de hænger over hele byen, for Wien gik ikke ram forbi under 2. verdenskrig.
I det hele taget bliver man vældigt oplyst, hvis man husker at læse de mange små skilte, der hænger på huse og under vejskilte.
Denne mosaik er lavet i 1956, og mon ikke den er lavet samtidig med at kvarteret heromkring blev genopbygget? Den er i hvert fald ret tidstypisk for 50’erne, og jeg kan godt lide sådan nogle detaljer, som siger noget om tiden en bygning er fra.
Min tur tog mig til slut forbi kirken, som gjorde sig godt mod den blå sommerhimmel, der rejste sig over mig og den hvide bygning. Det er sjovt med så stor og hvid en kirke midt i et område, der kombinerer butikker, hjem og religiøse huse fra store dele af verden.
Tilbage i huset igen opdagede jeg den her rustikke trappe ned til kælderen – der var “desværre” låge for, så jeg kunne ikke gå op opdagelse i den lokale østrigske kælder…
Nå ja, og så til titlen på dagens blogpost. K opdagede, at Wiens turistslogan er “Vienna. Now or never”. Vi må indrømme, at vi synes, det er et ret uheldigt slogan, men det er da heldigt, at vi er her nu for ellers kunne det jo aldrig ske. Sært signal at sende til turister.
