K havde fri mandag pga. Eid, så vi var så heldige, at vi havde endnu en dag i Holland. Vores plan var at køre til Kampen, som jeg havde læst, var en by med mange fine gamle huse. Det betød så, at vi kørte sydpå ad motorvejen, og pludselig stoppede trafikken – fordi broen var oppe. Jamen, det er jo oplagt på en motorvej… Heldigvis gik broen ned igen, så vi kunne komme videre.
Kampen ligger ved IJssel, og der går en ret spektakulær bro henover floden. Om broen er smuk, synes jeg, man kan betvivle, men den er meget iøjnefaldende, det er helt sikkert.
Til gengæld var udsigten i den modsatte retning super fin; IJssel er en noget mere bedårende flod, end den vi bor så tæt på til dagligt.
En anden klar fordel ved beliggenheden langs floden er de fine skibe, hollænderne er så gode til (ligesom danskerne men i modsætning til tyskerne). Jeg har noget med skibe: Selvom jeg egentlig ikke er ret søstærk, så elsker jeg dem.
For så slet ikke at tale om detaljerne ved skibe – åh, de er så fine, og jeg tog mange mange flere billeder, end der er her på bloggen.
Jeg var så heldig, at vinden lige tog flaget i toppen af skibets mast, så det foldede jeg ud og stod skønt mod den sommerblå himmel.
En del af Kampens særlige attraktion er byens gamle porte af hvilke tre fortsat står stolte og møder besøgende på vej ind og ud af byen. Koornmarktpoort står nær ved floden, og den stammer formentlig fra 1300-tallet (tårnene er lidt yngre). Der er noget lidt torneroseslotsagtigt over denne byport.
Når man kigger ind igennem porten, ser man faktisk ind på byens fine gamle kirke – men det kan man nu ikke rigtig se udefra.
Kampen har et sjovt og fint mix af huse fra forskellige tidsaldre, og der var faktisk en del Art Noveau huse iblandt de fine gamle byhuse. Bageren var både K og jeg mægtigt begejstrede for (omend vi nøjedes med at kigge).
Stort set ved siden af eller overfor bageren ligger Stadhuis van Kampen, som er fra 1300-tallet, og som er vældig fint bevaret. Og på en eller anden måde er det ikke et problem med dette meget gamle udsmykkede hus ved siden af mere eller mindre nye huse.
Allerede udefra vandsiden spottede jeg en ko i toppen på Nieuwe Toren, som er byens markante tårn fra midten af 1600-tallet.
Der hænger en ko i toppen af tårnet om sommeren, som en reference til en gammel historie om Kampen. En bonde syntes, at taget på tårnet var grønt, så han ville lade sig ko græsse på toppen. Da han forsøgte at hejse koen op i tårnet, omkom koen desværre, og blev derfor til en legende…
Den her facade har udviklet sig i tempi fra den først blev en del af byen i slutningen af 1500-tallet. På en meget postmoderne måde huser bygningen nu en kineserrestaurant.
Byens store kirke var fin udenpå, men desværre var den aflåst, så vi gik glip af at se det kæmpestore orgel, kirken er berømmet for.
Vi snakkede om, om dette lille hus monstro var sognegården. I såfald var der kort vej på arbejde for byens præst.
K spottede, at kirken må have gennemgået en del forandringer over årene, for se de forskellige hvælvinger over “præsteboligen”. Det er så herligt med sådan nogle detaljer, der fortæller ubemærkede, hemmelige historier. De er gode for fantasien.
Fra kirken kan man se ud igennem Koornmarktpoort, og fra denne side tager porten sig ganske anderledes ud. Kampen var en fin oplevelse, og vi kan varmt anbefale en week-end i Holland. Hvor som helst i Holland nærmest…
Fra Kampen gik turen hjemad til Bonn, hvor det fortsat var varmt, men trods alt ikke helt så varmt som dagen før.
