
Tirsdag forsøgte jeg at springe et skridt over, og det blev jeg så straffet for, må man sige. Den nye maling gled simpelthen af kommode, når jeg forsøgte at rulle den mere ud, så jeg måtte om igen: Først vaskede jeg alt dette maling af (sikke noget rod), og derefter grundede jeg hele kommoden, før jeg malede den sort. Meget bedre!
Så kom heden med temperaturer på den helt forkerte side af 30 grader og en relativt høj luftfugtighed. Vi har sådan nogle dage/uger hver sommer, så jeg havde egentlig bare ventet på, at de skulle komme. Nu er de her så.
På et eller andet plan er det næsten morsomt, at vi fik aflæst radiatorer på en af årets virkelig varme dage. Den stakkels mand klagede da også lidt over varmen; og han konstaterede helt korrekt, at der er som en sauna i mit scrapværelse…
Fredag sad jeg i heden og fik lavet to nye fif til OSH-bloggen; der er noget inderligt forfriskende over at lave julekort, når det næsten er 30 grader udenfor.
Første dag på vores lille slip-væk-fra-heden-week-end brugte vi på at se Groningen, som var en fin lille by med herlige butikker og sjove detaljer.
Søndag var en VARM dag med temperaturer omkring 33 grader (men hjemme i Bonn var det knap 40, så det var godt, vi ikke var hjemme). Vi brugte bl.a. dagen på at se det hollandske vadehav, og det var dejlig forfriskende at sidde på diget og nyde en let brise.
Super godt gået… at starte HELT forfra med kommoden (jeg havde kastet den over venstre skulder!!). Jeg HADER når jeg selv dummer mig på den måde… =0(
Men er spændt på resultatet… den bliver med garanti FLOT med din ihærdighed.
Og sikke sødt papir til de nye FIF… ;o) … venter i spænding ;o)
Godt I slap væk fra den værste hede. Igår var vores lokale strand (hvor VI bare tog en hurtig svømmetur) – som et FLUEPAPIR… Idag skulle være sidste dag med varme… så vi må ned og dyppes og svømme en rask tur om lidt…
Kram