
Efter at være blevet færdig med at male væggene i soveværelset blev det klart, at vinduerne virkelig også trængte, så dem gik jeg i gang med tirsdag. Som det kan ses skulle der lidt til at dække, men tredje gang var lykkens gang, og nu har vi fine hvide vægge OG vinduer i soveværelset.
Tirsdag aften samlede vi vores nye seng, og det var en fornøjelse at rede den onsdag morgen. Efter at have sovet på madrasser på gulvet i et par uger, var det herligt at sove i en seng igen.
Nu blomstrer dahliaerne hos Schneiders-Obsthof, så jeg har været ude og klippe en fin buket af dahliaer i vilde nuancer.
Så kom vores fine hattehylde op og hænge igen; denne gang hænger den i soveværelset og fungerer mere som “installation” end direkte praktisk opbevaring. Men det skal der jo også være plads til.
Endelig har vi fået smukt sommervejr og lune temperaturer, og det er fantastisk dejligt.
Endnu en vidunderlig sommerdag, som jeg i høj grad brugte på terrassen, hvor jeg dels fik lidt skik på blomsterkasserne og dels fik spraymalet to af fire låger til vores så omtalte metalskabe.
Skønne bordkort – fed ide med den die du har brugt til navnet og der findes mange forskellige hjerter – men det du har brugt er et af mine yndlingshjerter. Skønne blomster og FINT soveværelse. God ny uge – hvor du sikkert også når en masse – du er jo SÅ flittig. =0)
Det er blevet SÅ lækkert, det soveværelse! Jeg synes, I skal søge om huslejenedsættelse, så meget som du vedligeholder 🙂
Det er virkelig et fint sove værelse. Hvor har I købt sengetæppet henne? Og til hvor meget?
Hej Christina
Jeg ved ikke, om det var med vilje men du linkede til bet-24, hvilket jeg har fjernet.
Begge tæpper på sengen er fra Ikea: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/60131593/ (det hvide) og http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/60174950/ (det sorte). Begge er billige men fine.