(De “franske poeter” ryger der hvor gardinerne er delt)
Vores badeværelse ligger på øverste etage med udsigt til himlen over Bonn – og et lidt mindre hus på den modsatte side af gaden. Vi har boet her i mere end tre år, og vi har egentlig ikke haft et problem med at have utildækkede vinduer på badeværelset. Måske fordi beboerne på øverste etage på den anden side af gaden ikke trak gardinerne fra i tre år. Men i foråret flyttede der “to franske poeter” (som de af en eller anden grund er blevet døbt) ind i lejligheden, og de står meget tit i vinduet og ryger. Det betyder, at vi pludselig ikke synes, det er så rart at trisse afklædte rundt – og det er man jo nødt til på et badeværelse.
Godt begyndt er halvt fuldent.
Jeg prøvede for et par år siden at sætte noget afdækning op på vinduerne uden succes, men i går aftes købte vi noget afskærmningsvinyl hos Tysklands mærkeligste butik, Tschibo. I dag har jeg alligevel gjort rent i badeværelset, så jeg besluttede at give afskærmningen et nyt forsøg, og efter de første to ruder var jeg ret godt tilfreds med looket.
Det tredje vindue drillede lidt, så jeg måtte prøve med et ekstra stykke vinyl, men det lykkedes til sidst. Så nu sidder der afskærmningsvinyl på alle fire vinduer i badeværelset, hvilket betyder, vi kan bade i fred, og de franske poeter kan ryge i fred. Mon ikke alle er glade…?
