Projekt 12/52 i 2012: Skab til service mm

Det er ikke alle årets projekter, der er hjemmegjorte, og et af de projekter, der virkelig har gjort hverdagen nemmere for K og jeg (og for den sags skyld gæster, der besøger os) er, at vi i januar købte og opsatte et ganske stort skab til service og den slags i vores spisestue. Det hører med til historien, at vi for lidt over tre år siden flyttede ind i en stor lejlighed, som havde sådan cirka 2,5 overskab i køkkenet, og det var ALT hvad der var af opbevaring i lejligheden. Der var ingen klædeskabe, ingen overskabe eller højskabe i køkkenet – ingenting. To bittesmå overskabe og det var det.

Vi har siden da forsøgt at finde på gode opbevaringsløsninger, og til at starte med var de ret intermistiske, da vi kun regnede med at blive boende i Bonn i 1½. På billedet ovenfor ses vores første skab til service i spisestuen. Det fungerede såmænd fint nok til tallerkner og den slags, men vaser, stager, fade med mere stod alle mulige mærkelige steder i lejligheden, hvilket ikke var min kop the.

Som vi nu kan se, at vi bliver hængende væsentligt længere, forsøger vi at finde på bedre og mere permanente opbevaringsløsninger. Et af de første områder vi fokuserede på var køkkenet, hvor vi faktisk har udskiftet det hele og dermed fået væsentligt mere opbevaringsplads.

I januar var jeg i sving med malerkosten, og i den anledning blev vi enige om at “bygge” et stort skab i spisestuen. Valget faldt på Ikeas Bestå-serie, og skabet er 180 cm bredt og cirka 250 cm højt. Vi har valgt at holde skabet helt hvidt, fordi det på den måde falder mest muligt i et med væggene. Fordi det er så stort, ville vi sørge for, at det ikke gjorde mere opmærksom på sig selv end højst nødvendigt.

I al sin opslåede storhed er skabet noget mindre roligt naturligvis, men man kan også se, hvor meget det faktisk kan indeholde.

Naturligvis er der plads til de helt almindelige ting, man har i forbindelse med et køkken og en spisestue – porcelæn i alle afskygninger, krus, glas med mere.

Men derudover er der også mange andre ting, der endelig har fundet en plads i lejligheden: vores spil, servietter, tændstikker, lysestager, vaser og Ks samling af whiskey og dens slags (som mest står og lagre fremfor at blive drukket). Foodprocessoren bor også i skabet i spisestuen, fordi der ganske enkelt ikke er plads til den i køkkenet. Heldigvis er køkken og spisestue naboer, så det er et ikke et problem at have den derinde.

Vi er begge virkelig tilfredse med resultatet, fordi det bare har gjort mange ting meget nemmere. Nu har tingene et bestemt sted at stå, og man skal ikke flytte rundt på alt muligt for at komme til en bestemt ting. Og det er faktisk muligt at sætte flere hylder i, hvis det skulle være nødvendigt.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

5 Responses to Projekt 12/52 i 2012: Skab til service mm

  1. Charlie says:

    NÆH hvor fint – og knaldgod ide med ekstra hylder – her i huset er vi nok slemme til at stable og så flytte rundt når det er det nederste fad man skal have fat i. Godt ser det ud og sikken en orden – mind mig lige om at du IKKE skal åbne alle skabe herhjemme næste gang vi ses. =0)

  2. Anette/Netti says:

    Det var da alligevel et lækkert skab og sikke meget det kan indeholde.
    Smart at holde det i hvidt, men lur mig om du ikke på et tidspunkt hænger et banner eller noget op..det indbyder jo ligefrem til det 🙂

  3. Man må da sige, at I har fået et skab, hvor der kan være rigtig mange ting i og som billederne viser, er det også meget overskueligt. Jeg tror at de fleste af kender til det, at selv om der er plads til alt lige nu, ja så er det godt at have et par ekstra hylder HVIS man nu skulle få noget mere at fylde i skabet. Rigtig god dag.

  4. Annette says:

    Overmåde lækkert skab. Sikke da en orden og overskuelighed du har.
    Jeg fornemmer at der er god styrke i de hylder, for jeg har samme stak roastbeaffade – og ved hvor tunge de er.
    Tak for kigget.

  5. susan says:

    aaah! the Starbucks Christmas mug that is sister to mine!!! I think of you everytime I use it!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.