Daily Archives: 03/06/2012

2012 – 148-155

Vi fik besøg af K’s forældre, søster og moster i denne uge, og mandag kørte vi en tur ned til Moselkrampen, gennem Cochem og til Koblenz. Det var smukt vejr og en dejlig tur.

Tirsdag aften spillede Line, K og jeg Smallworld, som er et virkelig skægt spil. Det har en snært af Risk over sig, men er langt mere komplekst og sjovt.

Onsdag var jeg til fødselsdag i UN Spouses, og som altid betød det godt selskab, lækker mad fra hele verden og en dejlig dag. Zianny havde pyntet sin kage efter alle kunstens regler, så den måtte naturligvis være dagens billede.

Torsdag bød Moster på middag, og vi spiste på den argentinske El Tarascon, som kan stege kød så det bliver lækkert og mørt og bare er mums.

Fredag skulle jeg vente hjemme, fordi Line og jeg havde bestilt tøj, så jeg fik lavet lidt kort – blandt andet et til K’s følis.

Lørdag fyldte K 34 år, og vi havde naturligvis morgenbord med den lille Bojesen-soldat og lidt gaver. Desværre måtte K vente en postgang med at få alle gaverne. Til gengæld havde han været rigtig sød i året, der var gået, for vejret var super fint hele dagen.

Efter at have fejret K’s mors følis satte vi søndag morgen næsen mod DK. Jeg tog dagens billede af Storebæltsbroen gennem ruden på en ret nasset bil (sommer = insekter), så jeg blev overrasket over, at det var et billede, der kunne bruges til noget.

Tagged | Leave a comment