München kapitel 4

Da BMW-museet nu viste sig at være lukket om mandagen, måtte min far, K og jeg på den igen tirsdag formiddag. Min mor ville gerne sættes af ved et museum inde i byen, hvor hun så en guldudstilling. Museet er imponerende flot lavet, og der er bestemt ikke brugt nemme løsninger eller sparet på gejlet: Man går ned og op ad i en spiralagtig bevægelse og på et af midterområdet var væggene lærred for en ret spektakulær installation med ord og motiver.

Museet er bygget dels kronologisk og dels tematisk op, men man indleder med de tidligste benspænd såsom flymotorer, motorcykler og den første BMW bil. Alle biler og motorcykler er sat grundigt i stand; faktisk fremstår de så godt som nye. Motorcyklen er en BMW R 32, som blev produceret i årene 1923-26. For mig er det egentlig lidt overraskende, at den kunne opnå en tophastighed på 95-100 km/t, hvilket synes at være ret hurtigt for tiden.

BMW 3/15 var BMW’s første bil, og denne fine dame er en BMW 3/15 DA2 Limousine, som blev produceret fra 1929 til 1931. I modsætning til motorcyklen kørte bilen max 75 km/t, hvilket trods alt er gevaldigt meget hurtigere end en hestevogn.

BMW’s forskellige generationer af 3’er serien er her linet op på rækken, og det er ret sjovt at se, hvordan bilens udtryk har ændret sig gevaldigt over tid. Der er nok ingen tvivl om, at både aerodynamik, æstetik og funktion ændrer, hvordan biler udformes.

I rækken af BMW 3’ere stod naturligvis også modellen fra 80’erne, og den fangede mit øje, fordi den faktisk minder utrolig meget om golfen fra samme periode. Jeg har vist boet for længe i det  her land, når jeg er begyndt i så høj grad at have et forhold til bilers design.

En af installationerne på museet, som faktisk var både flot og informativ, var en “uro” bestående af alle BMW’s modellers navne sorteret efter årstal. Det var sjovt at se, hvordan der er kommet flere og flere modeller henover årene: I de første år blev der ikke præsenteret så mange modeller, mens der nu virkelig bliver blæst mange forskellige modeller ud.

Den her reklame grinede min far og jeg en del af: Det er en stor Mercedes lastbil fuldt lastet med BMW’er. Teksten er det bedste, for der står: Selv Mercedes kan levere køreglæde ;o)

Under et af lokalerne fandt vi skatkammeret, hvor nogle af de mere specielle / eksotiske biler var at finde. Heriblandt denne sportsvogn fra slutningen af 30’erne måske starten af 40’erne. Den var simpelthen så mat og lækker, at man havde lyst til at nusse den – hvilket vi selvfølgelig ikke gjorde.

Der var et udstillingsrum med biler, der havde deltager i Le Mans. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke var særlig interesseret i bilerne her eller i Le Mans, men derimod havde rummet virkelig flotte arkitektonisk detaljer: Med varierende størrelser af huller var der lavet mønstre på væggene.

Her kan effekten hullerne skabte ses i deres helhed; de gav en flot og funky skyggeeffekt.

———————-o———————-

Fra BMW-museet kørte vi til en helt markant anderledes oplevelse, som jeg ikke har taget et eneste billede af: Vi kørte til koncentrationslejren i Dachau. For nogle år tilbage scrappede jeg nogle billeder fra Auschwitz for en amerikansk kvinde, og allerede den gang stillede jeg spørgsmål ved, om jeg selv ville have taget billeder, hvis jeg besøgte en koncentrationslejr igen (var i Theresienstadt i 1996, og der tog jeg ikke billeder). Svaret fandt jeg i Dachau, for jeg havde overhoved ikke lyst til at tage kameraet frem.

Dachau er et sted, man skal se, hvis man er i nærheden. Udstillingen er virkelig grundig, der er ingen søforklaringer men dokumentation af alle de frygtelige ting, der blev gjort ved mennesker på det sted. Man bliver virkelig mat af at læse skildringerne og se de hjerteskærende billeder, men det er også noget, jeg mener, man skal og bør gennemleve. Vi er nødt til at huske for ikke at glemme, som der står på en mindesten ved Auschwitz:

Forever let this place be a cry of despair and a warning to humanity, where the Nazis murdered about one and a half million men, women and children, mainly Jews, from various countries of Europe.
Auschwitz – Birkenau 1940-1945

Der er ikke mange ord og ingen fotografier, der kan skildre det mareridt ubegribeligt mange mennesker måtte gennemleve i Europa i 30’erne og 40’erne, og vi skylder dem at huske og se deres lidelse i øjnene, også når det smerter os.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

1 Response to München kapitel 4

  1. Charlie says:

    FIn dag kan jeg se og HELT enig med dig i din betragtning om HVORFOR vi skal se en koncentrationslejr og HUSKE den tid der var før os. Vi har også set et HAV af militærkirkegårde med vores børn – så sent som i februar så vi en amerikansk kirkegård i vores område i Frankrig med grave fra D-dagen – som man til tider glemmer ikke kun var oppe i Nordfrankrig. Både K og jeg fik til vores store overraskelse våde øjne denne gang – og blev enige om det måske er fordi det er første gang vi er sådan et sted efter DK i vores tid har mistet soldater i en krig langt væk fra hjemlandet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.