Berlin kapitel 3

Vores udbyggede (eller hvad det hedder, når det er noget, der er udenfor vinduet) vækkeur var klar igen i dag på slaget 7. Vi har ingen risiko for at få sovet for længe, når vi er så heldige at have flittige arbejdere på nær hold.

Planen for dagen var egentlig ikke særlig velformuleret fra starten, men vi var da enige om, at vi måtte ned og se på Checkpoint Charlie, for der bor vi ganske tæt på. Som sagt så gjort: Vi spadserede fra hotellet til området omkring Checkpoint Charlie, og inden vi nåede “det virkelige sight”, kom vi forbi skiltet på billedet. Det var en meget diskret måde at gøre opmærksom på fortiden, og det var også meget velintegreret i omverden med Hertz’ p-skilt lige over sig.

Området er virkelig en turistmagnet af de helt store, og det myldrer med mennesker, men det er egentlig også et interessant og tankevækkende sted. Hvis man ser forbi de noget klichéprægede muligheder for at få stemplet passet ved overgangen mellem øst og vest, de mange turistshops og alt gøglet, så er det jo et sted, der er tungt lastet med Tysklands og Europas historie.

Den 22. juni 1990 blev grænseskuret fjernet ved Checkpoint Charlie, men nu er der en kopi på stedet igen, hvor “amerikanske” soldater (med stærk tysk accent) står klar til at lade turisterne tage billeder med sig. På billedet herover står vi og kigger ind i den vestlige del af Berlin – og det er jo trygt og godt at se, at McD naturligvis er tilgængelig lige bag ved Checkpoint Charlie…

På stedet er der opsat en ”mur”, som fortæller Berlin-murens historie fra start til slut, som vi brugte noget tid på at læse os igennem. Og her er ikke tale om et turiststunt, men om en særdeles informativ og sober installation, som gør en klogere på Berlinmurens tilblivelse, eksistens og fald. Der er også mulighed for at gå på museet, der ligger ved Checkpoint Charlie, hvilket jeg kan huske, at vi var i 1990, da vi var hernede i efterårsferien. Vibeke og jeg måtte dog se os overvundet af mængder af andre turister, som stod i kø ud på gaden for at komme på mur-museet.

Billedet er lånt her.

Vi daskede i stedet over på Gendarmenmarkt for at se lidt på denne en af Berlins fineste pladser. Her passerede vi, som man næsten uværgerligt gør på Gendarmenmarkt, chokoladeforretningen Fassbender & Rausch. Vibeke foreslog, at vi fik en kop varm chokolade, så vi satte os op på deres førstesal, hvor vi kunne nyde en lækker formiddagskakao og -kage, mens vi kunne kigge ud på den fine plads. Skulle man finde sig selv i nærheden af Fassbender & Rausch, så kan vi kun anbefale at man aflægger både butik og café et besøg.

Da vi gik over Gendarmenmarkt, for at komme på Deutsche Historische Museum (DHM) fik vi lige hørt det berømte klokkespil, som har 60 fine klokker. Det var jo meget passende også at få den oplevelse med, når vi nu alligevel var der.

DHM får meget fine ord med i Turen går til Berlin, og det er et fint museum, men det er også et meget meget stort og på sin vis kaotisk museum. På første sal gennemgås de første 1918 år af “Tysklands” historie, og det er en udstilling, der er både kronologisk og tematisk opbygget. Men det er også en udstilling, som er svært tilgængelig og ikke særlig pædagoisk formidlet. Der er meget at læse, og mange opslåede bøger og mønter, men jeg må indrømme, at jeg synes, at sådanne genstande kun giver et meget ringe indblik i det stof, der søges formidlet. Vibeke og jeg var ret udmattede, da vi var færdige med førstesalen, og klar til at blive oplyst om Tysklands historie efter 1. verdenskrig. Til vores store glæde faldt vi ind i museets film, som gennemgår den del af Tysklands historie, som museet viser. Den film skulle man have set til at starte med, for så havde resten af museet givet meget mere mening. Så hvis du skulle beslutte at gå på DHM næste gang, du er i Berlin, så start med at se hele filmen (den er indtalt på tysk men har engelske undertekster). Når film og museum smeltede sammen i hovedet, var Vibeke og jeg enige om, at det var et fint museum. Men vi måtte også konstatere, at vi faktisk ikke magtede den mere moderne del af museet efter et par timer med den tidlige historie, så måske skal man også vælge, hvilke dele af museet, man vil koncentrere sig om. Jeg tror ikke, at jeg ville vælge den moderne del, for der er så mange andre museer, der beskæftiger sig med Tysklands historie i det 20. århundrede.

Fra DHM ville vi ud og kigge lidt på nogle andre dele af Berlin, og egentlig skulle vi have været på Kastanienalle, men jeg foreslog, at vi slog forbi Hackesche Höfe, fordi jeg huskede det som et flot og sjovt sted. Der er tale om otte forbundne baggårde, som er blevet til med henblik på at kombinere arbejde, kunst, kultur, bolig og gastronomi. De ligger i det, der var Østberlin, men i løbet af 90’erne blev gårdene sat i stand, og de bliver nu brugt, som de var tænkt at skulle bruges.

Efter at have beset alle gårdene og deres butikker, besluttede vi os for at gå retur til hotellettet. I stedet for at tage Ubahn gik vi hjem, så vi kunne komme forbi en lokal indisk restaurant, hvor vi spiste aftensmad. Jeg er lidt overrasket over, hvor nemt jeg synes det er at gå i Berlin fremfor at tage offentlig transport. Jeg husker det ikke sådan, men Vibeke og jeg har gået meget, og følt at vi boede centralt og i rimelig gåafstand.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

1 Response to Berlin kapitel 3

  1. Tak for nogle meget informative rejsebeskrivelser af jeres dage i Berlin. Skulle man ikke have bogen Turen går til Berlin, ja så er det bare at se tilbage på din blog. Fortsat god tur.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.