2012 – dag 93-99

Mandag besøgte vi den smukke og imponerende moderne kirke Herz-Jesu i Mïnchen, og den må være på dagens billede. Vi var så heldige at vejret var rigtig fint, da vi var der, og jeg er sikker på, at det gør kirken om muligt endnu smukkere.

Tirsdag lykkedes det min far, K og jeg at komme på BMW-museet, og på billedet ser man en installation af alle BMW’s modellers numre sorteret efter årstal. Man kan roligt sige, at der er kommet flere modeller til i løbet af årene.

Både K og jeg har fået nye vækkeure, og hvor mit kan vise dato og temperatur (det sidste er særlig interessant, synes jeg), så kan K’s sende klokkeslettet op i loftet, og det er alletiders, for så er det nemt at se.

Min mor havde bestilt en tur til Holland, så vi kunne få en god is hos Clevers, og det lader vi os ikke sige to gange. K valgte muligvis den mest sære is denne gang: Den indeholdt blå curacao og 7 Up… Meget sært.

Foruden isene fik vi planter i Holland, og denne fine løjnantshjerte er en af terrassens nye beboere. Nedenfor ligger min seneste fixe idé: Væltede potter med hosløg. Det giver en ret fin dybde i kasserne, og jeg håber, at netop planter som husløg og andre stenbedsplanter accepterer at vende lidt på siden.

Sidste øjeblik – men vigtigere endnu så dokumenterer dette billede, at min pc, som jeg troede var permanent død, er genopstået og virker igen. Det er lykken for det moderne menneske, der ikke kan sige sig fri for at have en stor del af sit liv på en laptop. Det er lidt skræmmende, hvor afhængig man i grunden er af teknikken.

Kastanjerne er lige ved at tænde deres lys, magnoliaerne har blomstret og allerede smidt deres blade, jeg har slidt årets første tå-neglelak af og så sner det! Der er noget helt galt, når man kan gå med sandaler i midten af marts, men må finde vinterfrakken frem igen i april.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

1 Response to 2012 – dag 93-99

  1. margit bloch says:

    Eiijjj… super fin “ugejournal”…. ;o)
    Jeg er bagud, fordi jeg er blevet ramt af urinsyregigt… jeg prøver at holde skruen i vandet via den lille pc… men vi ahr også haft bøvl med nettet… :o(
    Nå, men dejligt at se I har hygget i Påsken… og kan fortælle at vi OGSÅ har fundet støvler og vinterfrakke frem i DK…
    Mon du kigger forbi til SAM… eller har du været nok i DK på det seneste???
    Hils rundt om dig… knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.