2012 – dag 86-92

Mandag var jeg helt begejstret over, at mine agurker allerede spirrede. Lidet kunne jeg vide, at de ville vokse helt vildt i løbet af ugen…

Tirsdag kom vores nye spisestole endelig! Vi har længe haft ret håbløse stole, men i januar bestilte vi disse fire fine stole fra Hay, og nu står de rundt om vores spisebord. Det er så dejligt!

Onsdag var vi nede ved Alter Zoll og grille sammen med vores venner Cyrus og Rebecca, som desværre flytter hjem til USA nu. Tænk, at man kan sidde ude og grille i marts; det er lidt vildt.

Torsdag fik vi samlet vores nye plantekasse med pergola; det er tanken, at den visuelt skal dele terrassen op i en nyttehave og en prydhave. Vi får se, om det kommer til at virke.

Fredag kom mine forældre til Bonn, så vi sammen kunne køre til München lørdag tidlig morgen.

Efter at være kørt fra Bonn til München brugte vi lørdag eftermiddag på at trisse igennem München og se på byens kirker og andre seværdigheder.

Søndag bød på vidunderligt forårsvejr med smuk blå himmel og blomstrende kirsebærtræer. Det var stadig køligt i skyggen, men fantastisk i solen.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.