Daily Archives: 04/04/2012

München kapitel 4

Da BMW-museet nu viste sig at være lukket om mandagen, måtte min far, K og jeg på den igen tirsdag formiddag. Min mor ville gerne sættes af ved et museum inde i byen, hvor hun så en guldudstilling. Museet er imponerende flot lavet, og der er bestemt ikke brugt nemme løsninger eller sparet på gejlet: Man går ned og op ad i en spiralagtig bevægelse og på et af midterområdet var væggene lærred for en ret spektakulær installation med ord og motiver.

Museet er bygget dels kronologisk og dels tematisk op, men man indleder med de tidligste benspænd såsom flymotorer, motorcykler og den første BMW bil. Alle biler og motorcykler er sat grundigt i stand; faktisk fremstår de så godt som nye. Motorcyklen er en BMW R 32, som blev produceret i årene 1923-26. For mig er det egentlig lidt overraskende, at den kunne opnå en tophastighed på 95-100 km/t, hvilket synes at være ret hurtigt for tiden.

BMW 3/15 var BMW’s første bil, og denne fine dame er en BMW 3/15 DA2 Limousine, som blev produceret fra 1929 til 1931. I modsætning til motorcyklen kørte bilen max 75 km/t, hvilket trods alt er gevaldigt meget hurtigere end en hestevogn.

BMW’s forskellige generationer af 3’er serien er her linet op på rækken, og det er ret sjovt at se, hvordan bilens udtryk har ændret sig gevaldigt over tid. Der er nok ingen tvivl om, at både aerodynamik, æstetik og funktion ændrer, hvordan biler udformes.

I rækken af BMW 3’ere stod naturligvis også modellen fra 80’erne, og den fangede mit øje, fordi den faktisk minder utrolig meget om golfen fra samme periode. Jeg har vist boet for længe i det  her land, når jeg er begyndt i så høj grad at have et forhold til bilers design.

En af installationerne på museet, som faktisk var både flot og informativ, var en “uro” bestående af alle BMW’s modellers navne sorteret efter årstal. Det var sjovt at se, hvordan der er kommet flere og flere modeller henover årene: I de første år blev der ikke præsenteret så mange modeller, mens der nu virkelig bliver blæst mange forskellige modeller ud.

Den her reklame grinede min far og jeg en del af: Det er en stor Mercedes lastbil fuldt lastet med BMW’er. Teksten er det bedste, for der står: Selv Mercedes kan levere køreglæde ;o)

Under et af lokalerne fandt vi skatkammeret, hvor nogle af de mere specielle / eksotiske biler var at finde. Heriblandt denne sportsvogn fra slutningen af 30’erne måske starten af 40’erne. Den var simpelthen så mat og lækker, at man havde lyst til at nusse den – hvilket vi selvfølgelig ikke gjorde.

Der var et udstillingsrum med biler, der havde deltager i Le Mans. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke var særlig interesseret i bilerne her eller i Le Mans, men derimod havde rummet virkelig flotte arkitektonisk detaljer: Med varierende størrelser af huller var der lavet mønstre på væggene.

Her kan effekten hullerne skabte ses i deres helhed; de gav en flot og funky skyggeeffekt.

———————-o———————-

Fra BMW-museet kørte vi til en helt markant anderledes oplevelse, som jeg ikke har taget et eneste billede af: Vi kørte til koncentrationslejren i Dachau. For nogle år tilbage scrappede jeg nogle billeder fra Auschwitz for en amerikansk kvinde, og allerede den gang stillede jeg spørgsmål ved, om jeg selv ville have taget billeder, hvis jeg besøgte en koncentrationslejr igen (var i Theresienstadt i 1996, og der tog jeg ikke billeder). Svaret fandt jeg i Dachau, for jeg havde overhoved ikke lyst til at tage kameraet frem.

Dachau er et sted, man skal se, hvis man er i nærheden. Udstillingen er virkelig grundig, der er ingen søforklaringer men dokumentation af alle de frygtelige ting, der blev gjort ved mennesker på det sted. Man bliver virkelig mat af at læse skildringerne og se de hjerteskærende billeder, men det er også noget, jeg mener, man skal og bør gennemleve. Vi er nødt til at huske for ikke at glemme, som der står på en mindesten ved Auschwitz:

Forever let this place be a cry of despair and a warning to humanity, where the Nazis murdered about one and a half million men, women and children, mainly Jews, from various countries of Europe.
Auschwitz – Birkenau 1940-1945

Der er ikke mange ord og ingen fotografier, der kan skildre det mareridt ubegribeligt mange mennesker måtte gennemleve i Europa i 30’erne og 40’erne, og vi skylder dem at huske og se deres lidelse i øjnene, også når det smerter os.

Tagged , | 1 Comment

München kapitel 3

BMW-museet er den flade runde bygning.

Mandag i München, og vores plan var at tage på BMW-museet. Som der står på deres hjemmeside er det enkelt at komme dertil med bil lige meget, hvorfra man kommer, så det måtte vi naturligvis teste. Derudover var det min og Ks plan at køre på eftermiddagstur, så det passede fint at køre på museum først og derefter ud i det blå.

Vi parkerede under BMW Welt, som er et BMWs virkeligt store showroom og udleveringsareal, hvor mange af firmaets flotte biler står linet op til skue. Den røde bil på billedet var, såvidt vi kunne vurdere, ved at blive udleveret til sine nye ejere. Når man har fået forklaret alle finurlighederne ved den nye bil, kører man ned ad rampen og ud i virkeligheden. Det må være lidt sjovt at hente sin bil helt frisk fra fabrikken.

Arkitekturen er ret spektakulær både på museum og showroom. Man kan desværre ikke komme op i tårnet, som er udformet som en firecylinders motor, og det er en skam, for den flade runde bygning har BMW’s logo på toppen. Hvis du er nysgerrig, kan du se det her. Vi måtte desværre nøjes med at se på arkitekturen, for vi havde fået dårlige efterretninger, og museet var IKKE åbent på mandage.

BMW ligger lige ved siden af olympiadebyen fra 1972, og den mindede mig mest om The Shire (Tolkiens Hobbitlandsbyområde) med bløde bakker og sjove bygninger.

Når vi nu ikke kunne komme på museum, gik vi retur til BMW Welt og kiggede på moderne biler, man kan drømme om at køre i og eje. Jeg synes, at den her lille gamle Isetta er helt bedårende, men der er nok ikke så meget plads til alle de sager, vi transporterer rundt på til daglig.

Min far synes vist at en lidt nyere model var en endnu bedre idé, og han kan jo nok have ret. I hvert fald er de moderne biler også ret lækre.

Der er jo virkelig meget benzin i blodet, når man er i et bil showroom, men vi fik lige lidt ekstra med, idet vi nåede at se en motorcykelartist køre op og ned ad trapperne i showroomet.

Min mor havde læst om en moderne kirke, Herz-Jesu-Kirche i München, som hun rigtig gerne ville forbi og se, og vi er altid med på sightseeing. Og kirken var helt sikkert en omvej værd.

Kirkens blå facade er lavet i glas og motivet er søm, som kunstneren har lavet i en kode, så de repræsenterer en del af Johannesevangeliet.

Facaden er smuk udenfor, men den er muligvis endnu smukkere indenfor, når solen skinner ind igennem det blå glas og kaster skygger på vægge og gulve.

Herz-Jesu-Kirche er bygget, hvor der indtil 1994 stod en ældre kirke. Den gamle kirke brændte ned, og det eneste der overlevede flammerne, var krucifixet, som nu hænger i indgangspartiet til kirken. Det passer overraskende godt til den stramme moderne arkitektur.

Også selve kirkerummet er smukt, og det synes jeg kun sjældent er tilfældet i moderne kirker, men her er det vidunderligt. Der duftede af egetræ, når man trådte ind i rummet, og lyset falder smukt ind fra de store vinduespartier, der omgiver kirkerummet.

En af kirkens store overraskelser er, at den har verdens største kirkedøre… Hele facaden kan nemlig åbnes som en stor dør, hvilket vi måtte nøjes med at google os frem til en udgave af. Se her. Skulle du finde dig selv i nærheden af München, så vil hele familien varmt anbefale en tur omkring Herz-Jesu-Kirche, for det er virkelig en smuk oplevelse.

Efter et rigtig fint kirkebesøg kørte vi videre til en af Münchens gamle issaloner, Sarcletti. Det var en rigtig fin og moderne indrettet issalon, hvor vi fik lækre italienske is. Ums.

Fra kirkebesøg og is kørte K og jeg sydpå for at kigge nærmere på Alperne, som faktisk ligger overraskende tæt på München. Turen ned var virkelig smuk og vi kørte mellem sneklædte bjerge til Garmish, men vi måtte konstatere, at da vi først havde parkeret bilen og kom op i byen, var det rigtig svært at se bjergene. Næste gang må vi se, om vi ikke kan komme op på toppen af Zugspitze, så vi for alvor kan se på bjerge.

Vi fik også en lille sjov bil med på turen – denne gang en helt anden slags end BMW’erne. Men hvis man skal bruge en sneplov, skal man vel bruge en sneplov…?

Tagged , | 1 Comment