
Min meget trætte vindmølle er blevet skiftet ud, og den nye passede perfekt til det forårsvejr, der prægede tirsdag.
Knopperne på det lokale syrentræ er ved at være store og fine, og de får mig til at længes efter duften af de smukke lilla syrener, træet kommer til at bære senere på sæsonen.
Min krans er færdig og kom op og hænge, og den er så fin. K mener, at det er den flotteste, vi har haft til dato. Det er jo en skøn ros, og den kommer fra det bedste sted ;o)
Blomsterne er hjembragt fra Holland, og de er smukke og friske og en nydelse at se på hver dag.
Lørdag vågnede jeg til den fineste lyseblå himmel med små tottede hvide skyer. Det var køligt ude men varmt nok til, at jeg knnne spise årets første morgenmad på terrassen.
Mandag skal jeg holde et kortkursus, så i dag har jeg fået de sidste ting på plads til det kursus. Det er altid lidt nervøst og spændende…
Du har lavet flere kranse, men denne ser meget spændende ud. Jeg kunne vældig godt tænke mig at se et bilelde, hvor hgele kransen var påe, men kan man ønske sig det??. Godt kortkursus.
Tænk, at du har kunne sidde ud og spise morgenmad. Det var dog helt fantastisk. Glæder mig til vi når så langt herhjemme.
Sommerfugle i maven SKAL man have når man skal præstere ellers er det blevet for meget hverdag og så ryger koncentrationen og sjælen i det man laver lærte jeg engang af en klog skuespiller på et kursus – men DU har nok ikke den store grund til det dygtig som du er. =0)