Daily Archives: 11/03/2012

2012 – dag 64-71

Mandag var jeg i sving med en ny krans til hoveddøren; vi trængte til et alternativ til den vinterlige krans, der havde hængt der i månedsvis.

Min meget trætte vindmølle er blevet skiftet ud, og den nye passede perfekt til det forårsvejr, der prægede tirsdag.

Knopperne på det lokale syrentræ er ved at være store og fine, og de får mig til at længes efter duften af de smukke lilla syrener, træet kommer til at bære senere på sæsonen.

Min krans er færdig og kom op og hænge, og den er så fin. K mener, at det er den flotteste, vi har haft til dato. Det er jo en skøn ros, og den kommer fra det bedste sted ;o)

Blomsterne er hjembragt fra Holland, og de er smukke og friske og en nydelse at se på hver dag.

Lørdag vågnede jeg til den fineste lyseblå himmel med små tottede hvide skyer. Det var køligt ude men varmt nok til, at jeg knnne spise årets første morgenmad på terrassen.

Mandag skal jeg holde et kortkursus, så i dag har jeg fået de sidste ting på plads til det kursus. Det er altid lidt nervøst og spændende…

Tagged | 3 Comments