Daily Archives: 01/02/2012

Ganske kort

Okay, det var en plat titel, men jeg er lidt begejstret over, at der i dag har været tid til at lege med mine stempler, papir og lim. Jeg har lavet et fif klar til OSH, og så legede jeg videre med et lift af dette kort. I stedet for drager har jeg brugt luftballoner, som jeg har farvelagt i forskellige farver. De flyver op i en himmel, der er lavet med et baggrundsstempel. Under ballonerne sidder en strimmel bånd og så er der en enkel tekst; båndet går under teksten, og jeg har bare skåret et par slidser og stykket båndet igennem.

Det er med vilje at ballonere ikke er fyldt helt ud med farve, for jeg synes, at den lidt “tilfældige” farvelægning passede fint til motivet. Det er hundekoldt i dag, så det er dejligt med et kort, der drømmer om sommer, varme og farver.

Tagged , | 4 Comments