Monthly Archives: February 2012

2012 – dag 44-57

Via en af de mange blogs, jeg læser, har jeg fundet blurb.com, hvor man kan bestille “billedebøger”. Det var ret tillokkende som et alternativt til de scrapbøger, jeg ikke får lavet med vores egne billeder, samt de billeder der ikke er oplagte scrapemner.

Inspireret af den koreanske generalkonsuls kones lækre mad, ville jeg forsøge mig med koreanske nudler, så jeg var i gang med snitterierne.

Jeg spiller Mahjong onsdag formiddag sammen med syv andre damer, og det er en anledning til at få grint en helt masse, og smage på hinandens kogekunst.

I UN Spouses er vi gode til at hygge os, og noget af det vi hygger os gevaldigt med er madlavningsdemonstrationer. Denne gang var det persisk mad, der var på programmet, og det var ret lækker mad, som ikke er voldsomt krydret men snarere parfumeret.

Fredag var jeg på museum om formiddagen, og så kom Esben, Sus og Alma til Bonn, så jeg missede at tage dagens billede. Det skete noget hurtigere i år end sidste år, men det går jo nok alt sammen.

Jeps, når Alma er i huset, er hun det oplagte mål for kameraets linse. Her dimser hun og Esben med ipad’en. Det er en generation, der bliver gearet helt anderledes end tidligere generationer.

Lørdag så vejret så fint ud, at vi alle fem gik en tur i Hofgarten – med det resultat, at vi blev fanget i en sne-/slud-/haglbyge og måtte skynde os hjem i tørvejr.

Inden vi gik til karneval bagte Alma, Kristian og Sus fastelavnsboller – faktisk kunne Alma næsten det hele selv. Hun ville i hvert fald gerne det hele selv.

Et sidste billede af den lille mus, inden hun og hendes forældre tirsdag eftermiddag begav sig på rejse hjem til Danmark.

Efter fem dage med Alma i huset vendte vi onsdag tilbage til normaltilstanden i vores spisestue. Desværre venter vi fortsat på vores nye spisestuestole!

Torsdag fik jeg lavet et layout og et kort; det er dejligt at få ro til at sidde lidt ved scrapbordet ind imellem.

Ups! Jeg har opdaget Grey’s Anatomy… Det er faktisk ikke nogen ringe serie, må jeg nok indrømme.

Så er foråret her! Nu kan vinduet stå helt åbent i soveværelset, for det er omkring 10-12 grader varmt i løbet af dagen, og vel 5-8 grader om natten. Det er meget vildt, at temperaturen er steget med tæt ved 20 grader på to uger.

Forår i en skål. Den skål verdens grimmeste juledekoration kom i er fortsat en favorit for mig. De små løg (og mosset faktisk) har jeg brugt i flere skiftende dekorationer siden mellem jul og nytår.

Tagged | 1 Comment

Gul-sort fødselsdagshilsen

Jeg har en forkærlighed for kombinationen af gul og sort; de to farver virker bare godt sammen. Her har jeg brugt October Afternoon papir, noget gammelt bånd, stempel fra Papertrey Inks 2011 Birthday Tags, nestabilities og en die fra PTI og lidt bling.

Kortet er lavet til en udfordring hos A Passion for Papertrey Ink under temaet “needle and thread”. Den udfordring er som lavet til mig, for jeg elsker at sy på mine projekter.

This card is made for the “needle and thread” challenge at A Passion for Papertrey Ink; a challenge that seems to be tailormade to me since I love to stitch my projects.

Tagged , | 3 Comments

Game geek in spe

Christian spiller ofte og gerne brætspil, og naturligvis skal Bertram også lære at spille. Billederne er fra sidste sommer, og de er bare herlige, så de skulle naturligvis scrappes. Teksten er fra Heidis blog.

Layoutet her er baseret på Got Sketch #104 og tilpasset lidt, så den blev min egen. Jeg har mixet papirer fra Basic Grey og Cosmo Cricket, brugt thickers, BG stickers, lidt brads og andet dims.

I tre af hjørnerne samt henover to af billedernes hjørner har jeg lavet “hjulspor”. De er lavet med disse to hjuldimser, som jeg ikke ved hvad hedder, men som i kombination med akrylmaling giver en god effekt.

Tagged , | 2 Comments

Simsala-Bonn!

I går var det Rosenmontag, og det betyder jo karnevalsoptog her i vores område af Tyskland. Vi har haft besøg af Sus, Esben og Alma siden fredag, og vi skulle naturligvis alle fem op og se på løjerne.

Alma var i udgangspunktet ikke helt overbevist om konceptet, og hun var ikke meget for at være udenfor de trygge rammer, klapvognen udgør.

Tjek, Rosenmontag drikker pomfritterne øl – det er da et helt almindeligt og ikke spor overraskende syn en mandag formiddag i februar.

Da Alma fik øje på nogle af de mange heste, der var med i optoget begyndte hun at tø op, og nu ville hun gerne kigge med på lidt mindre afstand. Esbens skuldre viste sig at være det helt perfekte sted for Alma at opleve Rosenmontag.

Da hun først sad deroppe, var det muligt for Esben at stå i yderkanten af menneskemængden uden at Alma blev forskrækket længere.

Kristian, Esben, Alma, en pink kanin, Dracula og alle de andre…

Alma kom for alvor i stemning som tiden gik, så hun rockede med og klappede begejstret, når resten af publikummet klappede. Hun var bare en nuttegris.

Efter omkring 1½ time (jeps, den lille prut holdt ud længe) med schlägermusik, udklædte tyskere, flyvende slik og gang i Alma var det tid til at vende ryggen til balladen og confettien og vende hjem igen. Det var skægt at opleve karnevallet sammen med et lille barn – jeg er sikker på, at det er sådan tyskere bliver hooked på karnval: Man skal være med fra man er helt helt lille.

Tagged , , , | 2 Comments