Top 10 layouts 2011

Jeg har ikke scrappet nok i år, og jeg håber meget at komme efter det næste år. Der er ingen tvivl om, at en af årsagerne til den manglende scrapindsats er min specialeskrivning i den første halvdel af året. Men også bloggen har sin del af ansvaret: Fordi jeg skriver ret grundige blogposter fra ferie, week-ender med mere, har jeg egentlig ikke det store drive til bagefter at fortælle historierne i scrapsammenhæng. Derimod har jeg tre større eller mindre unger, som jeg scrapper, og der er jeg kommet lidt bagud. Forhåbentlig bliver 2012 et år med tid til mere scrap. Under alle omstændigheder kommer her min top 10 over layouts, der er blevet til i år.

Det her er jeg glad for dels på grund af farverne, som er lækre friske og kække, men også på grund af solen og de øvrige embellishments omkring den.

Det her layout er en favorit, fordi jeg synes, det blev helt rigtigt i farver og feel til et julebagningslayout. Jeg scrapper stort set aldrig med billeder på skrå, og alligevel synes jeg, det virker rigtig godt i denne sammenhæng.

Det her layout er med, fordi jeg stadig er fascineret over, at min underbevidsthed spillede mig et puds, så titlen blev MEN Alma går sine egne veje, uden at det egentlig var mit udgangspunkt.

Det her layout var en udfordring, fordi jeg ville sikre mig, at farverne på Merles tøj blev fremtrædende i layoutet. Så jeg brugte lang tid på at finde de rigtige papirer og mixe dem, så de passede. Samtidig synes jeg, at selve layoutet blevet fint – enkelt men ikke for enkelt.

Denne side blev lige som jeg gerne ville have den, og på en eller anden måde minder den om en banan, uden at det bliver for klichéfyldt. Samtidig var det sjovt at løse den udfordring et billede i ringe opløsning præsenterede.

Jeg er rigtig glad for billedet af Kristian, og faktisk har dette layout stået fremme på mit scrapværelse, siden jeg scrappede det i februar.

Der gik en del arbejde ind i dette layout, på grund af de små “collager”, men det var alt sammen sjovt arbejde. Resultatet blev da også præcis, som jeg havde håbet, og layoutet er ubetinget en af årets absolutte favoritter.

K og jeg optræder ikke ret tit på billeder sammen, men her gør vi altså. Layoutet er en favorit dels på grund af mixet af farver og mønstre, og dels på grund af det embossede motiv direkte på kartonet. Det var sjovt at lave, og det er meget effektfuldt.

Her gik der totalt tøseri i den, men kombinationen af creme, lyserød og lys grøn virker bare!

Dette layout er også tøset men på en helt anden måde end det med tulipanerne. Jeg har en forkærlighed for October Afternoon og får gule papirer, så dette layout fanger flere ting, jeg holder af.

Jeg håber som sagt, at der bliver flere layouts at vælge mellem om et år, men indtil da vil jeg ønske mine læsere

Rigtig godt nytår!
Må 2012 blive et fantastisk år.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

1 Response to Top 10 layouts 2011

  1. Ditte says:

    De er alle fantastiske, får lyst til at scrappe når jeg der din top ti,
    men tror næppe det falder i god jord på en nytårsaften…
    Rigtig godt nytår, glæder mig til at læse med her hos dig i 2012, klem!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.