Top 10 kort 2011

Jeg har lavet mange kort i år; også langt flere end dem, der ender her på bloggen. Men det er alligevel sjovt at lave en top 10 over årets kortproduktion, og jeg kan allerede nu afsløre, at langt de fleste kort (hvis ikke dem alle) har Papertrey Ink produkter involveret på en eller anden vis. Here we go.

Det første kort er liftet, men jeg blev så glad for resultatet. Stemplerne og diesne (PTI) med flyverne er blevet favoritter i løbet af året, og de optræder jævnligt på mine kort. Kortet her er en favorit bl.a. p.g.a. farverne og de mange lag og elementer.

Det her kort er en klar favorit, og jeg er vendt tilbage til modellen ved flere lejligheder gennem året. Det er dybest set et meget enkelt kort, men jeg synes det virker. Stempelsættet med kransene (PTI) er meget alsidigt og kan bruges gennem alle årstider, hvilket er en stor kvalitet ved et sæt stempler, synes jeg.

Et totalt liftet kort med et digitalt stempel og papirer fra Pink Petticoat. Jeg kan godt lide kortet, fordi farverne er klare og friske, og elementerne smelter sammen til noget meget charmerende.

Det her kort er jeg virkelig stolt af, fordi jeg har lavet det hele selv, om jeg så må sige: Jeg har lavet baggrunden med distress inks og motiverne er stemplet med forskellige stempelsæt (PTI). Jeg tror, jeg skal arbejde noget mere med at lave kort som disse i det kommende år, for det var faktisk sjovt og en helt anden måde at arbejde på.

Det her kort er lavet til Merle.des fødsel, og jeg synes, det var et super kort til en lille ny prinsesse og hendes stolte forældre. Jeg har brugt et af mine få tyske tekststempler, og måske skal jeg også arbejde mere med dem i det kommende år. Hvis jeg bruger engelske, hvorfor så ikke også tyske?

Det her er mit første bidrag til et PTI blog hop, og det tog mig en forfærdelig masse timer at få det, som jeg ville have det. Til gengæld var jeg glad, da jeg kom i mål. Det var sjovt at arbejde ud fra et billede, og det er altid sjovt at få inspiration fra forskellige steder.

Den her klassiske julefarvekombination virker jo altid, og papirerne er så fine. De er lidt slidte og gammeldags, men ikke alt for vintage og beskidte. Endnu en gang er det mit kransesæt (PTI), der er sat på arbejde. Og så har jeg brugt seam binding, som bestemt blev centralt for mine kort i 2011.

Kortet her med overlay i midten er sjovt, fordi det er anderledes. Jeg havde dette snefnugs overlay liggende, og jeg ville have det brugt, for ellers står det jo bare og står. Resultatet blev en serie kort som dette. Og naturligvis har jeg brugt stempler og dies fra PTI.

Det her meget enkle og rene kort er en favorit mest af alt på grund af farverne og mønstrene, som gør mig i godt humør. For ikke at tale om den fine tekst fra et PTI-sæt…

Denne serie kort er også på favoritlisten dels på grund af farver og dels for de er så fine og enkle at lave igen og mange gange. Og selvfølgelig har jeg brugt masser af produkter fra PTI.

Det var mine ti favoritter fra i år, og nu er jeg klar til næste års produktion. Det bliver helt sikkert med fokus på PTI som i år.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

5 Responses to Top 10 kort 2011

  1. Annette says:

    Superflot TOP 10.
    Og jeg kan jo spotte din stil på lang afstand….Den er sikker, ren og enkel på den lækre måde.
    (Lagde du mon mærke til mit 2. kort. Det er din model fra CP der er “repareret”. Den første var jo ikke så heldig)
    Godt nytår til jer begge dernede i Bonn. (Jeg føler jo efterhånden jeg kender jer begge pga dejlige historier og fotos )

  2. Gitte says:

    Nogle utrolig smukke kort du har valgt til din top 10. 🙂
    Skønne billeder fra jeres juledage

    Ønsker dig og din familie et lykkebringende nytår.
    Det har været rigtigt hyggeligt at følge din blog 2011. Glæder mig til forsat at følge din blog i 2012.

  3. Bodil says:

    Godt nytår og tak for alle dine “fif” som har givet mig mange ideer til mange af min kort i løbet af året.
    Med nytårs hilsen Bodil

  4. Hanneby says:

    Altid lækre ting fra din hånd.- og disse 10 kort er da ikke nogen undtagelse.. 🙂

    Rigtig godt nytår til dig og til dem du holder af .. 🙂

    Knus fra Hanneby

  5. Charlie says:

    Hej ven – flotte ting du viser. 1000 tak – ikke kun for de fine FIF du er så sød at levere til OSH – det er vi dybt beæret og glad for – men også for denne blog – som er et næsten dagligt positivt indslag med kloge, fine, muntre og dejlige ting – fotos, tekster osv.
    Rigtig Godt Nytår til dig og din familie – og på gensyn i 2012. =0) Knus

Leave a Reply to Annette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.