Juleblog 2. december 2011

Det er hyggeligt at scrappe et julelayout i juletiden, og det her billede af en meget koncentreret Bertram, der laver julekager, kaldte på at blive scrappet. Det gode ved at scrappe julebilleder nu er, at jeg har alle papirer og detaljer fremme alligevel, fordi der er gang i julekortene med mere. Jeg hører tit, at scrappere siger, det er svært at scrappe julebilleder, og det er jeg egentlig delvist enig i, men for mig hjælper det faktisk, hvis jeg scrapper julen i december og januar, fordi jeg allerede er juleinspireret. Jeg må vist se, om jeg kan få scrappet et par julelayouts mere inden længe. Har du svært ved at scrappe julebillederne?

Jeg har baseret layoutet på en skitse fra PageMaps, og papirerne er et mix af alle mulige julerester fra gemmerne: Nogle af dem er My Mind’s Eye, nogle Authentique og andre Cosmo Cricket – og så er der vist nogle af dem, jeg ikke kan huske hvor er fra.

Den lille kagemand med guldknapper og tørklæde er en gammel sag fra American Crafts. De havde en overgang nogle bøtter med filtfigurer, og Louise og jeg købte alt for mange af dem. Det var dejligt at finde en måde at bruge en af dem på.

Titlen er lavet med et mix af rub-on og klisterbogstave, og så er den monteret på udstansede cirkler. Båndet, der er bundet omkring, er muligvis fra 2005, hvor jeg lige var begyndt at scrappe. Jeps, jeg dykker dybt i gemmerne for tiden.
De små kagemænd i hjørnet er stemplet med hvidt blæk, og jeg har brugt et Papertrey Ink stempel fra sættet Tiny Treats. Det er sjovt at kunne bruge stemplerne til andet end kort.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Juleblog 2. december 2011

  1. Jette says:

    Ih, hvor er det et skønt layout!! God ide, at scrappe billederne, nu hvor man er i jule-mood :))….jeg får dem sjældent scrappet…så måske skulle jeg tage din udfordring op, og få nogle lavet her i december og januar…efter at have lavet julekort en-masse. God weekend 🙂

  2. Charlie says:

    Hvor er han nuttet og FINT juleLO med et væld af små lækre detaljer og dimser. JA må jeg svare – ikke generelt juleLO har jeg svært ved – LO er i det hele taget gået hen og blevet et fremmedord i min hobbyordbog og det SKAL jeg have gjort noget ved i det nye år. Jeg savner det.

  3. Jytte says:

    Det er bare et skønt jule-LO. Fede detaljer og bare så flot !!

  4. Ditte says:

    Godt scrappet Cecilie!
    Og skøn jule-bage-dreng med forklæde 😉 Tror nu det bliver “nice”, for naughty ser han da ikke ud til at være.
    Du har mange gode detaljer, og skønt du har brugt oldgamle scrapsager.
    Virtuelle juleklem til dig

  5. Heidi says:

    Det var da bare skønt at du har fået scrappet jul. Dejligt billede og lige så layout 🙂

  6. Annette says:

    Superflot og hyggeligt layout.
    Og jeg har det som dig. Julelayouts kan ikke laves om sommeren. Man skal lige være inde i tankegangen omkring farver, pynt osv….Men så er det til gengæld rigtig hyggeligt med julelayouts.

  7. margit bloch says:

    Super fint LO og et totalt skønt billede…
    Og så mange lækre Cecilie-detaljer…
    Jamen… har det lidt som Charlie… det bli’r godt nok ikke til det store med LOs…
    MEN nu er de yngste begyndt at “moppe farmor”… =0) fordi der ikke kommer nye sider i album’ne… =0)… så må vist ha’ et nytårsforsæt…
    Hav en dejlig week-end

  8. Karina Beck says:

    Rålækkert layout, både i farver og billed.
    Jeg har ikke før fået lavet så mange julelayouts, men jeg har lige købt papir og pynt fra Crates juleserie Peppermint, så nu glæder jeg mig til at komme igang.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.