Daily Archives: 07/12/2011

Juleblog 7. december 2011

Jeg har ikke pyntet nær så meget til jul i år, som jeg plejer at gøre det. Min stue er stort set julefri i hvert fald indtil videre. Der er da et par uger endnu til at finde lidt flere sager frem, og ellers er jeg sikker på, at det bliver jul helt uden at jeg gør noget for det. I spisestuen står der en lille hvid orkide, og jeg tænkte, at den også skulle have en smag af julen, så den har fået besøg af en julealf, som går på line mellem orkidéens to blade.

Jeg kan godt lide julepynt, der gør en masse ud af sig selv: med glimmer mm, men jeg kan faktisk også rigtig godt lide helt diskret pynt som alfen her. Men nisser og engle derimod har jeg ikke mange af, fordi ingen af delene rigtig siger mig noget.

Er der noget julepynt, du ikke rigtig er til?

Tagged , | 7 Comments