Juleaften med alt, hvad der hører til – så må billedet jo være af årets fine juletræ tændt og klar til alle løjerne.
1. juledag var vi hos Lene F., og vi havde en super hyggelig eftermiddag og aften – så hyggelig, at jeg kun nåede at tage billedet i det aller-allersidste minut af dagen.
2. juledag var vi hos Ks forældre, og som det ses, var hele familien samlet og meget koncentreret om pakkespillet. Endnu en hyggelig juledag.
Den lille blå bil et sted i Odense på vej mod DE. Vi havde nogle gaver, der skulle byttes, og K manglede bukser, så vi måtte gøre et stop på vej hjem. Da Ks bukser kan fås ved Rosengårdscenteret i Odense var det stoppet… Nu ved jeg, hvorfor jeg normalt ikke bevæger mig ud i julebytteudsalgshelvedet den 27. december, men vi fik da tingene byttet og bukserne købt.
Vel hjemme igen gik jeg i gang med at pakke julepynten ned og sammen. Jeg pynter op i slutningen af 2011, og jeg må indrømme, at jeg er færdig med julepynt en måned senere. Det er faktisk ikke noget lille job at få pynten væk igen og få alt pakket ned. Nu står det klar til at komme på loftet til næste år.
Aldrig så snart havde jeg pakket julepynten sammen, før jeg var en tur i Holland, hvor jeg gjorde et julekuglekup af de helt store. Jeg købte de her tre poser assorterede hvide kugler for 15€, og jeg tror, der var kugler for omkring 75-80€ i dem. Godt bud… men hvor skal jeg nu have dem ;o)
I Holland købte jeg muligvis julens grimmeste dekoration med alt muligt usammenhængende: tyrkise kugler, sorte bær med kunstig sne, gammelrosa roser, kanelstænger, mos, sarte bregne-agtige plade med kunstig sne – meget grimt! Hvorfor købte jeg den? Fordi den stod i en helt fantastisk fed skål, som jeg kunne forestille mig i vores hjem. Jeg pillede fluks dekorationen fra hinanden og har sat nogle husløg og hyacinter i den i stedet – meget bedre, hvis jeg selv skal sige det!
Årets sidste dag og årets sidste daglige billede. Jeg har misset to eller tre billeder gennem hele året, og det har været sjovt at dokumenteret året i daglige billeder. Jeg har faktisk besluttet at fortsætte næste år, så jeg er på den igen allerede i morgen. Men for nu ønsker min smilende mand og jeg godt nytår – eller som vi siger hernede guten Rutsch!
Det her er jeg glad for dels på grund af farverne, som er lækre friske og kække, men også på grund af solen og de øvrige embellishments omkring den.
Det her layout er en favorit, fordi jeg synes, det blev helt rigtigt i farver og feel til et julebagningslayout. Jeg scrapper stort set aldrig med billeder på skrå, og alligevel synes jeg, det virker rigtig godt i denne sammenhæng.
Det her layout er med, fordi jeg stadig er fascineret over, 
Det her layout var en udfordring, fordi jeg ville sikre mig, at farverne på Merles tøj blev fremtrædende i layoutet. Så jeg brugte lang tid på at finde de rigtige papirer og mixe dem, så de passede. Samtidig synes jeg, at selve layoutet blevet fint – enkelt men ikke for enkelt.
Denne side blev lige som jeg gerne ville have den, og på en eller anden måde minder den om en banan, uden at det bliver for klichéfyldt. Samtidig var det sjovt at løse 
Jeg er rigtig glad for billedet af Kristian, og faktisk har dette layout stået fremme på mit scrapværelse, siden jeg scrappede det i februar.
Der gik en del arbejde ind i dette layout, på grund af de små “collager”, men det var alt sammen sjovt arbejde. Resultatet blev da også præcis, som jeg havde håbet, og layoutet er ubetinget en af årets absolutte favoritter.
K og jeg optræder ikke ret tit på billeder sammen, men her gør vi altså. Layoutet er en favorit dels på grund af mixet af farver og mønstre, og dels på grund af det embossede motiv direkte på kartonet. Det var sjovt at lave, og det er meget effektfuldt.
Her gik der totalt tøseri i den, men kombinationen af creme, lyserød og lys grøn virker bare!
Dette layout er også tøset men på en helt anden måde end det med tulipanerne. Jeg har en forkærlighed for October Afternoon og får gule papirer, så dette layout fanger flere ting, jeg holder af.
Det første kort er liftet, men jeg blev så glad for resultatet. Stemplerne og diesne (PTI) med flyverne er blevet favoritter i løbet af året, og de optræder jævnligt på mine kort. Kortet her er en favorit bl.a. p.g.a. farverne og de mange lag og elementer.
Det her kort er en klar favorit, og jeg er vendt tilbage til modellen ved flere lejligheder gennem året. Det er dybest set et meget enkelt kort, men jeg synes det virker. Stempelsættet med kransene (PTI) er meget alsidigt og kan bruges gennem alle årstider, hvilket er en stor kvalitet ved et sæt stempler, synes jeg.
Et totalt liftet kort med et digitalt stempel og papirer fra Pink Petticoat. Jeg kan godt lide kortet, fordi farverne er klare og friske, og elementerne smelter sammen til noget meget charmerende.
Det her kort er jeg virkelig stolt af, fordi jeg har lavet det hele selv, om jeg så må sige: Jeg har lavet baggrunden med distress inks og motiverne er stemplet med forskellige stempelsæt (PTI). Jeg tror, jeg skal arbejde noget mere med at lave kort som disse i det kommende år, for det var faktisk sjovt og en helt anden måde at arbejde på.
Det her kort er lavet til Merle.des fødsel, og jeg synes, det var et super kort til en lille ny prinsesse og hendes stolte forældre. Jeg har brugt et af mine få tyske tekststempler, og måske skal jeg også arbejde mere med dem i det kommende år. Hvis jeg bruger engelske, hvorfor så ikke også tyske?
Det her er mit første bidrag til et PTI blog hop, og det tog mig en forfærdelig masse timer at få det, som jeg ville have det. Til gengæld var jeg glad, da jeg kom i mål. Det var sjovt at arbejde ud fra et billede, og det er altid sjovt at få inspiration fra forskellige steder.
Den her klassiske julefarvekombination virker jo altid, og papirerne er så fine. De er lidt slidte og gammeldags, men ikke alt for vintage og beskidte. Endnu en gang er det mit kransesæt (PTI), der er sat på arbejde. Og så har jeg brugt seam binding, som bestemt blev centralt for mine kort i 2011.
Kortet her med overlay i midten er sjovt, fordi det er anderledes. Jeg havde dette snefnugs overlay liggende, og jeg ville have det brugt, for ellers står det jo bare og står. Resultatet blev en serie kort som dette. Og naturligvis har jeg brugt stempler og dies fra PTI.
Det her meget enkle og rene kort er en favorit mest af alt på grund af farverne og mønstrene, som gør mig i godt humør. For ikke at tale om den fine tekst fra et PTI-sæt…
Denne serie kort er også på favoritlisten dels på grund af farver og dels for de er så fine og enkle at lave igen og mange gange. Og selvfølgelig har jeg brugt masser af produkter fra PTI.
Sidste år missede vi julemorgen hos min onkel og tante, fordi sneen lå knæhøj, og det var frost og trælst kørevejr. Men i år var vi med igen, og det er altså en super hyggelig måde at starte julen på, og sidste år var 
Efter morgenmad havde vi endnu et formiddagsarrangement, idet vi skulle ind til Esben, Sus og Alma, som vi ellers ikke ville have set i julen i år. Alma skulle naturligvis have julegaver, og på billedet sidder hun helt stille og nusser med at få papiret af en gave fra mine forældre. Hun var meget koncentreret, men tapen på midten var alligevel for svær for hende.
Jeg havde lavet en sættekasse til Alma, og jeg tror godt, jeg tør sige, at den var et hit. Her står Alma på alle fire og griner ind i sættekassen; det var bare SÅ hyggeligt. Jeg tror måske, hun griner til/af de små børn, der marcherer hen ad sættekassens bund. Det er altså dejligt at lave et projekt, som bliver accepteret og falder i god jord hos den knap to-årige modtager.
Da mine forældre var i Bonn lige inden jul, havde min mor og jeg været ude og shoppe. I en nyåbnet butik her i Bonn (Depot) så vi en opsats/dekoration, der inspirerede årets julebordsdekoration, og jeg havde lovet min mor at lave den, så efter besøg hos Esben, Sus og Alma gik turen til Gentofte.
Dekorationen bestod af en kæmpe glasbowle (min far mente, det var en tissepotte…) fyldt med nødder, kogler, plastikbær, julekugler, fake sne og en fin orkide fra min mors samling. Rundt om toppen af bowlen bandt jeg tre forskellige bånd, hvilket også var inspireret af dekorationen fra Depot. Det er sjovt at tage inspiration og arbejde med den, så man får sin egen fine dekoration.
Min mor og jeg var begge svært godt tilfredse med dekorationen, og min far og K var også på vores side. Vi er lidt mere i tvivl om de øvrige gæster juleaften, men dem om det. Det fine ved det er, at hele dekorationen kan genbruges – det er da smart.
Efter en våd og klam formiddag blev juleaftens eftermiddag til en smuk solskinsdag, og det fik den konsekvens, at min mors diskokugleudsmykning virkelig tog sig perfekt ud. Hele rummet de hænger i var overstrøet med fine lyspletter; så vi fik alligevel lidt julesne.
Min mors veninde og kollega kommer til et glas portvin i løbet af juleaftenseftermiddag, og i år serverede min mor et lidt besynderligt udvalg af lækre sager. Jeg kan også rigtig godt lide hvide stearinlys, men jeg ved ikke, hvor godt de smager. Heldigvis blev de skiftet ud med stollen og Christmas cake, inden vi fik dem serveret.
Skål og glædelig jul. Det er dejligt, at der er tid til at sidde lidt ned og snakke sammen i løbet af dagen, selvom der er meget mad, der skal laves og være klar til julemiddagen.
Når man som gæst i december har stået foran mine forældres dør, har man set den her fantastisk “krans”, som 
Som mørket faldt på, begyndte julestemningen for alvor at indfinde sig hos os. Kæmpe adventskransen stod tændt, bordet var dækket og juletræet stod og ventede tålmodigt.
Hos mine forældre er julen primært rød og guld, men i år havde vi tilføjet hvid på bordet, og kombinationen af rød og hvid virker bare!
Jeg synes stadig, at dekorationen var super fin, og den passede flot til juletræet, som også står i spisestuen.
Kort før klokken 18 tændte min far lysene på bordet, og så ved jeg, at det lige straks går løs. Julestemningen er sikker, når huset dufter af den lækre mad, stearin og tændstikker. Jeg har kæmpet med julestemningen gennem hele december, men når først mørket er faldet på, lysene tændt og anden er i ovnen, vågner mit julesind til dåd.
Apropos duften af julemad, så ser ovnen sådan ud, når det er lige oppe over. Man kan ikke andet end at være fascineret af, at det går hvert år. Min mor kan tricks i et køkken, det er der ingen tvivl om.
Det er blevet en tradition, at jeg tager et billede af min tallerken, når jeg har lagt lidt af alt på den. Min mor sagde, at hun havde lavet færre forskellige retter i år, men de skal nu listes alligevel, så vi kan huske, hvad vi faktisk spiste.
Naturligvis var der ris a l mande – det kan jo overhoved ikke diskuteres eller fraviges! Jeg tror efterhånden, at det er en tradition, at der er gulvstøv på ris a la manden, og det ser også rigtig fint ud.
Og når nu vi er ved det med traditioner, så skal jeg have det her skud hver år, for det sker hvert år: Min far leger gennem hele ris a la mande-spisningen, at han har fået mandlen. I år vidste jeg dog fra første bid, at han IKKE ville få den. Jeg fik nemlig mandlen i første bid.
Vi brød med en tradition i år, idet vi fik kirsebærøl til ris a la manden i stedet for en portvin eller anden sød hedvin. Jeg synes, det var en klar forbedring, og det var i hvert fald sjovt at prøve noget andet.
Fordi mandlen blev væk sidste år, havde min mor i år valgt den største mandel, hun kunne finde! Jeg er ikke ret god til at holde noget i munden, fordi jeg får kvalme af det, så det var lidt en kunst at skjule mandlen, mens resten af familien spiste to portioner ris a la mande. Det var dejligt endelig at kunne afsløre, at jeg var årets mandelgavevinder.
Da jeg står for at lave den årlige mandelgavekasse, er jeg egentlig ikke hooked på at vinde den, så vi besluttede at lave en lodtrækning om hvem, der i stedet skulle have kassen. Som sidste år skrev jeg et tal mellem 1 og 100, og familien bød ind med deres gæt. Liza gættede på 44, hvilket K ikke hørte, så hans første bud var også 44. Man må sige, at de to kender mig godt, for 44 var netop tallet. Det var det, fordi 4 er mit ynglingstal, men jeg synes ikke, at det skulle være 4, for det var for nemt… Måske var 44 også for nemt? Liza ville gerne have kassen, men de to Summerbird marcinpangrise indeni fik min far og K lov at guffe.
Hos os er der levende lys på træet, når vi danser omkring det, og mens vi åbner gaver (eller så længe de kan brænde sikkert på træet). Det er helt særligt med de levende lys, men det er også hyggeligt, at min far kan tænde de elektriske lys, så træet fortsat er tændt, når de levende lys er brændt ned.
Så er lillejuleaften næsten forbi, og julen står for alvor for døren. Vi kom sikkert og hurtigt til DK i går; det er unægteligt noget nemmere at køre, når der ikke ligger ½ meter sne alle vegne. I dag har vi været hos Ks forældre og holdt lillejuleaften med middag, spil og pakkeudveksling. Vi har fået bobotie (sydafrikansk oksekødsret), som jeg har lært at lave af Hannelie fra UN Spouses, og vi har spillet Trivial for hold. Julegaverne var herlige, og vi glæder os allerede til at stille dem på plads i Bonn, når vi er hjemme igen.
Kristian ser lidt forvildet ud, men det er vist bare fordi flashen blændede lidt.
Den 10. var vi i gang i køkkenet, idet min mor havde foræret os fire nye overskabe, og de skulle jo op og hænge for at være virksomme. Det er første gang K og jeg selv har sat overskabe op, og det var da et mas, men det blev også super godt til sidst.
Endnu en adventssøndag på Skype. Det var tidligt søndag morgen, for K og jeg havde en mængde aftale samme dag. Det er hyggeligt at mødes online i morgentusmørket.
Mandag fik jeg lavet et fif til OSH, selvom jeg godt nok var ved at være ramt af en forkølelse. Men fiffet skulle laves, og det blev det.
Tirsdag lagde jeg mig på sofaen og var syg; der var simpelthen ikke længere noget at kæmpe imod med, så jeg måtte overgive mig. Jeg kombinerede lydbøger med tv-kiggeri i løbet af dagen.
Onsdag var jeg så meget ovenpå, at jeg orkede at tage i byen med nogle andre FN-ægtefæller, samt køre i Ikea, Gertrudenhof med mere. Det var ikke rigtig nemt, og jeg var træt, men i december har man ikke tid til at lade sygdom slå en helt ud. Og det var rigtig dejlig stemningsfyldt at være næsten alene på Gertrudenhof en mørk december eftermiddag.
Torsdag fik vores stue en ordentlig omgang, idet jeg var nødt til at smide vores kotæppe ud. Det har fældet meget det seneste år, men torsdag fik jeg nok! Min spritnye sorte pude faldt ned på koskindet og kom op igen fyldt med små brune kohår – det gider jeg ikke. Så ud med skindet og i gang med støvsuger og gulvskrubbe.
Den 16. hentede jeg mine forældre i Köln-Bonn lufthavn. I år var det noget nemmere for dem at komme til Bonn, end det var sidste år. Det er altså bare nemmere uden sne end med det, selvom det bestemt er julehyggeligt, når det sner.
Ce’ smagen – var svaret, da min mor og jeg ville vide, hvorfor denne øl var så fantastisk. Min far og K var i hvert fald enige om, at det var en dejlig dejlig øl.
Nej se da – en adventssøndag, hvor vi faktisk var sammen alle fire. Det er nu endnu mere hyggeligt at holde adventssøndage, når man er sammen.
Mandag var min mor og jeg en tur oppe i Bonn sammen og efter at have shoppet pynt til julebordet måtte vi styrke os med en kop the og en kage på First Flush.
Den 20. vågnede vi til et fint snedække på terrassen. Det holdt ikke mange timer, fordi det var så vådt og relativt varmt ude – men fint så det ud, mens det varede.
Den 21. skulle jeg lige have fixet de sidste hjemmelavede gaver til julen – god tid… Det er noget skrækkeligt rod, når man går til og fra scrapbordet på den her måde.
Julemandens kane er altid pakket, når vi er på vej til DK til jul. Det ser vildt ud, men sådan er det, når man skal have sager og ting frem og tilbage. Heldigvis kan der være meget i en golf.
Lillejuleaften var vi hos Ks forældre, og vi hyggede os gevaldigt. Blandt andet med udveksling af gaver, spil og sydafrikansk middag.
Jeg brugte mine Papertrey Ink stempler til at lave en collage af juleord og -hilsner i fire forskellige blålige nuancer. Derudover satte jeg små røde prikker, som forstærker virkningen af de blå toner. Det var sjovt at lave og få puslet ordene på plads; men det var ikke et hurtigt lille projekt. Gør du noget ud af indpakningen, og spiller dine scrapsager en rolle i den sammenhæng?
Som det ses var det kun lidt sne, der blev liggende. Det blev ikke liggende længe -men er det ikke fint? Kan du lide sne eller er det mere en gene for dig?
