Juleblog 30. november 2011

Så er vi lige ved at være der – i morgen er det endelig december, og dermed rigtig juletid. Selvom de fleste julerier først rigtig starter i december, er der nogle enkelte ting, der skal være klar allerede den 1. december. Det gælder naturligvis kalenderlys og pakkekalendre; hvis ikke de er klar den 1. december er man kommet bagud, og det dur jo overhoved ikke. Heldigvis er jeg ikke bagud på det område i år, da jeg startede indkøbet af pakkekalendergaver allerede sidste år. Det er fordelen ved at vide, at man skal lave en kalender.


Louise og jeg skiftes til at give hinanden pakkekalender, og i år er det Louises tur til at blive forkælet. Da Louise og Brian har lilla som primærfarven i deres stue, er pakkekalenderen pakket ind i lilla julepapir. Alle pakkerne er desuden forsynet med hvidt eller sølv bånd, og så er de placeret i en flettet stjerne.

Der er ingen tal på pakkerne, for jeg syntes, de var så fine, da jeg havde pakket dem ind, at jeg ikke nænnede at sætte tal på. Det betyder, at Louise selv å vælge, hvilken pakke hun åbner hvornår.

Giver eller får du pakkekalender i år? Jeg synes, det er en rigtig hyggelig tradition, og som med alle gaver, er det er hyggeligt både at være giveren og modtageren.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Juleblog 30. november 2011

  1. Dorit says:

    Det er altså fine pakker i rigtig flot papir, spændende at pakke dem ud !
    Ja, jeg er på adventsgaver med Kimic og også på mit job får vi pakker, vi har 3 med hver, og så får vi også 3 pakker i løbet af dagene op til jul. Og min kollega og jeg deler gaver de sidste 14 dage før jul, hun scrapper også, så hun får scrapsager af mig ! Skønt med alle de gaver. Sidste år abonnerede jeg på Gitte Hobbybodens julekalenderpakker, og da var det meget nemmere at komme op om morgenen, når man vidste, der ventede en gave !

  2. Annette says:

    Det er altså hyggeligt med sådan en pakkekalender. Og dine pakker er nu rigtig indbydende.
    Jo, her er gang i pakkekalenderne. Jeg både giver og får.
    Henriette får weekendpakker af den lidt større (og fornuftige) slags.
    Min søster og mig leverer hver 12 pakker til vores far på 85 år. Jeg har de ulige datoer, og sådan har det været i mange, mange år.
    Og så det vigtigste: Min søster og mig udveksler 24 scrap-pakker. Så jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal i gang med mine 24 lyserøde (!) pakker.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.