Juleblog 28. november 2011

Faste læsere af denne blog vil vide, at jeg elsker risengrød, ikke kan koge det og har haft et mikroovnsuheld, der involverede risengrød. Fordi jeg ikke kan koge risengrød, snød jeg og købte en rulle industrifremstillet risengrød, sidst vi var i DK. Det kan ikke måle sig med en hjemmekogt grød, men det kan da virke, hvis man er desperat nok. I dag fryser jeg, så jeg tænkte, at jeg ville tage mig en portion grød til min frokost. Da vi ikke har nogen mikroovn her i det tyske, kunne jeg heldigvis ikke eksplodere grøden denne gang. Den blev langsomt lunet på komfuret i stedet – helt uden uheld.

Det begynder så småt virkelig at minde om jul heromkring. Når jeg har guffet min risengrød, skal jeg videre med oppyntningen af spisestuen. Herinde (som i det meste af huset) er den primære julefarve hvid, men herinde har jeg også sølv som en primær farve – og så glimmer naturligvis! Har du forskellige farver til forskellige rum?

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

5 Responses to Juleblog 28. november 2011

  1. Heidi says:

    Nu har jeg ikke så voldsomt mange rum, men jeg har lavet hver vindueskarm i hver sit tema 🙂
    Hvor dejligt at du fik din risengrød – trods alle dine forsøg som jeg troligt har fulgt 😀

  2. Eva says:

    Jeg ææælsker også risengrød – men laver den selv 😉

  3. Charlie says:

    Du skal koge den lidt og så stille den i sengen med et par viskestykker omkring og dynen over – sådan lidt høkasse agtigt – så koger den videre UDEN at brænde fast i bunden. Og som svar på julepynten – så der er rum i huset der ikke helt egner sig til julerød – de får så en anden type pynt. =0)

  4. Jette says:

    Elsker risengrød….koger den også selv..og som regel lykkes det uden at den brænder på ;). Jeg har som sådan ikke en farve i hvert rum, men prøve at afstemme pynten så det matcher og giver ro og hygge 🙂

Leave a Reply to Vibeke Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.