
K og jeg er så heldige at få fint besøg af Sarah og Jacob i dag og week-enden over, så jeg forsøger at nå at få pyntet huset lidt til jul, så stemningen er på plads. Det er underligt varmt i år, så julestemningen driller lidt, når man går udenfor, men man kan vel skubbe den lidt på vej indenfor. Sidste år var oppyntningen ikke ligefrem en fest, fordi jeg ikke havde det mindste styr på juletingene, men i år kan jeg godt mærke, at jeg, da jeg pakkede julepynten væk i januar, gjorde mig umage med at lave en eller anden form for logik i nedpakningen. Så vores julepynt findes faktisk samlet i kasser, der er markeret med JUL, på loftet lige klar til at blive hevet ned og sat i sving. Og så er der de nye ting, som skal mixes ind i de gamle – ganske som julen: Vi mixer det gamle med det nye. Så af sted med mig: Der skal jules!
Regner du med at juleblogge? Og er du i sving med at pynte til jul?