Sylte-lørdag

Beklager billedekvaliteten – vores spejlreflekskamera er med K på tur.

Jeg siger tit, at jeg havde egnet mig fint til at være født 50 år, før jeg faktisk blev født (selvom jeg nu egentlig ikke ville bytte mit liv med mine bedstemødres…). Blandt andet elsker jeg at sylte, og det var da også, hvad jeg endte med at bruge lørdagen på. K er på tour med to venner, så jeg er alene hjemme.

Jeg havde nogle tomater og æbler, som var blevet lidt trætte og nogle appelsiner, der var for sure til at spise med min daglige råkost. Resultatet blev, at jeg syltede tomaterne som Spicy tomato and apple chutney, æblerne blev til apple butter (det er godt nok et lækkert alternativ til syltetøj, og der er ikke mere sukker i, end at man kan tillade sig at spise en skefuld ind imellem – og der er slet ikke smør involveret i øvrigt) og appelsinerne endte som en del af en gulerodsappelsinmarmelade. Jeg har aldrig smagt gulerodsmarmelade, men det er faktisk ikke så tosset. Der er til gengæld ret meget sukker i, så man skal nok gå forsigtigt til sagerne alt andet lige. Men nu står der 15 små glas med lækre sager, der kan nydes, når det for alvor bliver koldt og gråt.

Sylter du?

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Sylte-lørdag

  1. Charlie says:

    Da jeg var i DIN alder og havde børn i huset der satte pris på det syltede jeg. Nu er forbruget af syltetøj o lign. meget lavt og vi nøjes med at købe nogle LÆKRE sager i ny og næ. Jeg lavede også saft, bagte (det gør jeg stadig), lavede babymad og syede tøj – så jeg havde også passet fint i en anden tidsalder – lige hvad det angår. =0)

  2. margitbloch says:

    En ÆGTE HAUSFRAU… =0) (på den søde og gode måde)…
    Jeg er SLET ikke til det der… måske er mine talenter i et køkken blevet “slået ihjel” af min søde mand daglige opvarten ;o) ;o)
    Jeg beundrer dig for dine utroligt mange – både praktiske og kreative – evner…
    KNUS

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.