Daily Archives: 27/10/2011

Copenhagen

Til min kandidatfest fik jeg Ferm Livings Copenhagen plakat af Christian, Heidi, Esben, Sus og alle ungerne. På rullen til plakaten står der, at den er 50x75cm stor, hvilket gjorde mig ret frustreret, for jeg har en del 50×70 rammer stående klar… I dag tænkte jeg, at jeg da lige kunne prøve, om den monstro alligevel kunne være i en af rammerne. Det kunne den – juhuu! Jeg fik fluks monteret plakaten i rammen, og jeg vidste nøjagtig, hvor den skulle hænge: Over bordet ved udgangen til vores terrasse. Der har indtil nu hængt et layout, men det hang for højt, der var grimme huller i væggen under det med mere, så det var fedt at få gjort det hele lidt mere elegant. Jeg forsøgte at dresse bordet lidt mere op, men jeg mangler ting til det – virkelig en sær ting at konstatere. Men det handler jo om at mange de rigtige ting. Oh well: Indtil videre ser det fint ud med plakaten og lidt småting på bordet.

Det ser også fint ud fra vores første sal, hvor man går forbi tit, og derfor kan se ned på plakaten jævnligt. Det er hyggeligt, og jeg er svært godt tilfreds med, at plakaten nu hænger der.

Tagged | 4 Comments