Daily Archives: 19/10/2011

Jelly Belly æsker

Der er en del, der er særligt, når Liza kommer til Bonn, og en af tingene er, at hun skal have Jelly Bellies. Denne gang tænkte jeg, at det kunne være hyggeligt, hvis der lå en æske til hver af tøserne, når Liza og hendes veninde Sofie kom med herned.

Begge æsker er klædt i October Afternoon papirer, og jeg har brugt Papertrey Ink dies og stempler samt lidt bånd til at pynte forsiderne af æskerne med.

En del af øvelsen med at spise Jelly Bellies er, at man skal vide, hvilken smag man spiser. Da der var en oversigt bag på æskerne, kunne jeg ikke dække bagsiderne til, da jeg pyntede æskerne. Det var egentlig meget nemt at undgå – og også lidt sjovt.

Efter at have redt sengen satte jeg de to æsker opad puderne, så æskerne stod klar, da vi kom hjem fra DK. Det er hyggeligt at lave projekter som disse, og jeg tror nok, at de faldt i god jord hos modtagerne.

Tagged , | 3 Comments