Daily Archives: 11/09/2011

2011 – dag 246-252

Lørdag var jeg med til at fejre Sarahs polterabend, og jeg var så heldig at være dommer, da de damer fægtede løs. Det så sjovt og lidt barskt ud! Det var en rigtig dejlig dag, og sjovt at overraske Sarah, som ikke vidste, at jeg ville være med.

Søndagsregnvejr i Gentofte – hvad kan man sige andet end, at det vel er symptomatisk for 2011 med alt det regnvejr.

Mandag gik projekt-bag-bryllupskage i gang, og jeg stod i køkkenet og bagte tolv kagebunde. Det er virkelig det mest trivielle ved at lave bryllupskage, men det skal jo gøres, og det er en god anledning til at få hørt lidt P1.

Jeg var på Østerbro for at være med til at fejre Esbens fødselsdag, og lige inden Alma blev puttet, kiggede hun igennem albummet med layouts med hende. Det er rørende for mig at se, hvor begejstret hun er for layoutene.

Onsdag var Lene L til middag her hos os, og vi fik mad fra Sticks n Sushi. Da jeg ikke kan lide sushi, fik jeg sticks – faktisk fik jeg menuen Mandemad… Så kan jeg jo tænke over det!

Selvom jeg ikke er hjemme, skal jeg der stadig være tid til at lave kort og slappe lidt af med det. Og det roder lige så meget her som i Bonn.

Fredag samlede min mor og jeg bryllupskagerne, min mor overtrak dem med marcipan og fondant (og det så brandgodt ud), hvorefter jeg brugte en stencil og en mængde pulverfarver til at male motivet ovenpå de tre kager. De blev enkle, men også rigtig fine.

Tagged | 6 Comments