Sommerferie 2011: 13 – Avignon og broer

Paladset set indefra.

Vi kunne ikke nøjes med at se pavepaladset udefra, så onsdag morgen kørte vi endnu en gang til Avignon for at se det store palads indefra. Vi må desværre nok sige, at det havde vi vist ikke behøvet. Stedet er stort set kun formidlet på fransk, og selvom jeg læser fransk, så er det ikke så fedt at skulle oversætte alt til K. Audioguiden (på engelsk) hjalp desværre ikke meget, for der blev snakket om alt andet end de rum, vi faktisk befandt os i.

Indergården.

Bevares det er et stort sted, og der er fine udsigter, men man bliver bare ikke meget klogere af at bevæge sig igennem paladset. Vi savnede forklaringer, historieformidling mm.

Meget stor skorsten.

Audioguiden var udemærket, da vi var inde i paladset store køkken, for der kom et konkret eksempel på, hvor meget mad man kunne sætte til livs ved en paves indsættelse. Lad os bare sige, at det ikke var småting – der blev bl.a. brugt 40.000 æg og tæt ved 100.000 brød. Dertil kom fuldstændige ubegribelige mængder af kød, fugle, søde sager mm. Det er en overflod, der er helt hen i vejret i 1300-tallets Europa.

Udsigt?

Jeg har en forkærlighed for billeder taget gennem blyindfattede ruder; nogle gange kan man se mere af udsigten end andre gange, men jeg synes, det er sjovt at tage disse billeder.

Kirkerum eller udstillingslokale.

Paladset store smukke kirkerum var fyldt med moderne kunst – og hvad værre var: Meget af det stod på vægge som delte rummet op, så man faktisk ikke kunne se andet end de kunstværker, der hang der. Det var virkelig en skam. Sidst jeg var på pavepaladset i Avignon (det er vel 15-17 år siden) var der en Picasso-udstilling, og lad os bare sige, at Picasso og jeg har et anstrengt forhold. Jeg husker lige så tydeligt denne sal fyldt med malerier fra Picassos blå periode…

Videoinstallation.

For mig var højdepunktet nok denne videoinstallation, som handlede om alverdens broer. Den var virkelig smukt lavet, og der var mange sjove og tankevækkende sekvenser. I en af dem så man en bro med mange forskellige mennesker, der passerede den: cyklende, børn på løbehjul, teenagere, kvinder med høje hæle og håndtasker, en far der skubbede klapvognen mens han tjekkede mobiltelefonen. Det er sjovt så genkendelige figurerne er – selv i flade todimensionale silhouetter.

Efter vores visit på pavepaladset måtte K konstatere, at han ikke vil anbefale nogen at gå ind og se stedet: “Tag til Avignon og se paladset udefra, for det er imponerende.” var hans tørre konstatering.

Pont Saint-Bénezet aka Pont d’Avignon.

Næste stop var den kendte bro over Rhône: Pont Saint-Bénezet eller bedre kendt som Pont d’Avignon. Broen har været meget længere, idet floden har været væsentligt bredere før i tiden. Midt på resterne af broen ligger to kapeller (et øvre og et lavere). Den bro man ser i dag, er ikke den, der blev konstrueret i 1100-tallet, men derimod en bro, der blev konstrueret i 1600-tallet efter den oprindelige bro endeligt blev ødelagt af oversvømmelser.

Sous le pont (under broen).

Sur le pont (på broen).

Den kendte sang hedder jo Sur le Pont, men jeg insisterede på at tage et Sous le Pont-billede også, fordi jeg havde en eller anden erindring om en version med Sous le Pont i teksten. Nu har jeg fundet ud af, at sangen oprindeligt hed Sous le Pont, så det er jo lidt sjovt.

Rhônen ikke Rhinen.

Udsigten ned af Rhône er ret fin fra broen. Vi må nok konstatere, at det ikke er vores flod det her. Hvor Rhinen er voldsom og vild, er Rhône rolig og stille.

Mod byen og paladset.

Udsigten ind mod byen og pavepaladset er også rigtig fin fra broen.

Pont du Gard.

Vi var ikke færdige med broer endnu, ej heller med verdenskulturarv, for vi kørte videre til Pont du Gard, som er en af de bedst bevarede romerske akvædukter.

Helt enkelt – og meget imponerende.

Pont du Gard er fra det første århundrede, hvilket virkelig er imponerende at tænke på. Den har stået her i næsten 2000 år, og den er fortsat på mange måder moderne i funktion og æstetik.

Fruen selv ved akvædukten.

Mærkeligt nok er området omkring Pont du Gard mere badeland, end det er et sted, hvor man fortæller historien om dette imponerende bygningsværk. Der bliver svømmet og sejlet på floden under den gamle konstruktion.

Badeland eller verdenskulturarv.

Jeg stod længe og kiggede ned på de badende, og dem der turde springe ud fra klipperne. Der var en ung fyr, der virkelig ikke var meget for at springe i, men han havde en kammerat og en pige med, som jo gerne skulle imponeres lidt. Nej, hvor han vandrede frem og tilbage, frem og tilbage. Han endte med at springe fra det allerlaveste sted et par gange, men så meldte nerverne sig igen. Tænk, om han havde vidst, hvor mange mennesker, der stod på Pont du Gard højt over ham, og snakkede om ham og hans manglende mod.

Man kan kun blive imponeret.

Jeg må indrømme, at jo mere jeg ser af rester fra Romerriget, jo mere imponeret bliver jeg. Vi boede vel nærmest i jordhytter i DK, da man konstruerede 50km lange akvædukter for at skaffe sig rent vand i Sydeuropa. Det er fascinerende at Romerriget var så stort, mægtigt og avanceret og alligevel gik til grunde. Men det er på den anden tilfældet med flere af de første store kulturer. Min græske gudfar siger: “Grækenland gav verden lyset, men forblev i mørket.”, når vi snakker om, hvorfor Grækenland ikke fortsatte sin kulturelle dominans men forfaldt i større eller mindre grad – og nu måske totalt kollapser.

Fra Pont du Gard gik turen via Carrefour retur til hotelværelset, hvor vi har spist lidt forskelligt fra supermarkedet, mens vi har nydt A/C’en på hotellet. 32 grader og bagende sol er altså ikke noget for bleghuder som os, så vi er glade for, at de første mange dage i Provence har budt på væsentligt lavere temperaturer.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

2 Responses to Sommerferie 2011: 13 – Avignon og broer

  1. Karina says:

    Wauw, siger jeg bare.. sikke nogle lækre feriebilleder, jeg får da helt lyst til at gå i jeres fodspor. Især okkerbyen tiltaler mig virkelig. Jeg bliver altid imponeret over sådan en natur.!

  2. margitbloch says:

    Jeg synes, at jeres tur er utrolig spændende… bl.a. fordi vi har været (meget langt) de fleste af stederne. Da vi besøgte P-d-G var jeg næsten stum af betagelse… det er utroligt hvad man kunne dengang med små virkemidler (tænker kraner og forsk. løfteteknikker)….
    Og så kan vi jo glæde os over at vi ikke brugte tid på at se paladset indefra… efter hvad I fortæller! ;o) Men SMUKT er det udefra og med en fantastisk udsigt…
    Herligt alligevel at få lov at “feriebesøge” Frankrig i år.
    Tak for kigget og de fine beskrivelser…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>