Sommerferie 2011: 12a – Roussillon, Village de Bories og Abbaye Notre-Dame de Sénanque

Okkerbyen Roussillon.

K fik et gavekort på hotelovernatninger af mine forældre i fødselsdagsgave, og dem har han besluttet at veksle til to nætter på et hotel 10 km fra Avignon, som vi skal bo på i de næste to nætter. Vi kørte fra Taradeau i morges og vores første stop (udover bageren i Vidauban) var okkerbyen Roussillon, som ligger på en høj rød bakketop. I området er der 17 naturligt forekommende okkerere (gad vide, hvad okker hedder i flertal), som farver jorden i de smukkeste matte naturlige farver.

Okker forekommer i flere gyldne nuancer.

Vi havde godt set den røde jord allerede, som vi nærmede os byen. Da vi havde parkeret trak vi op mod en udsigtspost, hvor man for alvor kunne se de smukke gule, orange og røde klipper.


K på vej ned imellem okkerklipperne.

Selvom K har en dårlig tå, havde han mod på at tage den gåtur rundt i området, som man kan betale for at blive sluppet ind på. Vi besluttede at nøjes med den korte, som tog en halv time, for så måtte Ks tå have mindst skidt af gangen.

Det smukkeste sted på ruten.

Første etape på turen gik ned af nogle trapper, der var virkelig besværlige at gå på, fordi de var lige det dybeste til, at man kunne tage almindelige skridt nedad dem. Men tilgengæld var udsigten fra dem virkelig smuk: Klipperne var helt gule af okkersandet, og de var knastørre, så det blev en meget smuk støvet oplevelse.

Uimodståeligt sand.

Mange af de børn, der var med inde på området, var helt tværret ind i det tørre farverige sand, og der må have været mere end et sæt forældre, der har overvejet, om ungerne skulle vaskes, inden de kunne komme ind i bilerne igen. K og jeg var ret forsigtige med ikke at sparke i sandet og holde os lidt på afstand af klipperne og andre ting, der kunne smitte af.

Trapperne var markant nemmere at gå op ad end ned.

Vi gik hele rundturen, men vi kunne konstatere, at det kun var den første halvdel, der var noget værd – resten af turen gik igennem noget skovbevoksning, hvor vi ikke rigtig kunne se de smukke okkerfarver. Men vi fik bestemt dagens motion: Op og ned ad trapper i 30 graders varme giver sved på panden og på ryggen.

Okker-gokker.

Højt over de gule, orange og røde klipper hævede den blå himmel sig, som en meget smuk kølig kontrast til al den varme glødende jord.

Jorden skabes i lag.

På vej ud af området spottede jeg denne klippevæg, hvor man kan se klippens forskellige lag, og hvordan den er blevet til gennem tiden.

Nye sandaler?

Selvom K og jeg havde været forsigtige med ikke at blive smurt ind i okkersandet, så kunne det ikke undgås, at der kom noget på fodtøj og det nederste af buksebenene. I brochuren fra stedet stod der, at man skulle børste støvet af og så vaske med koldt vand, så det må vi prøve.

Village de Bories.

Fra Roussillon kørte vi videre til endnu en af Ks små overraskelser. Jeg havde set billeder i en af vores guidebøger af nogle pudsige stenhuse, som jeg gerne ville se, men jeg vidste ikke, om vi på noget tidspunkt kom i nærheden af dem. Det gjorde vi, for det havde K undersøgt.

Det bliver i stilen.

På det lille frilandsmuseum, hvor man kan komme til at se stenhusene, har de skrevet skiltene på stenstykker, så de passer til bygningerne, hvilket er en rigtig fin detalje.

Et hjem.

Hus og mur smelter sammen.

Bories-husene er lavet uden nogen form for cement; stenene hviler bare ovenpå hinanden og holder sammen på sig selv. Det er meget smukke, enkle boliger, men de er også meget meget små og mørke. De er ubetinget smukkeste udefra.

Arkitektur.

Selvom man anvender få materialer og lever enkelt, kan man godt interessere sig for arkitektur og detaljer i bygningerne. Flere af bygningerne var bygget sammen og dannede dermed ret unikke konstruktioner.

Så skal der bages.

Som tilfældet ofte var i fortiden havde man ikke hver sin bageovn, men derimod havde byen en fælles. Det samme gør sig gældende i denne lille Bosier-by, hvor ovnen endnu findes. Byen blev forladt i starten af 1800-tallet, og den er blevet sat i stand i 60′erne og 70′erne.

Herlig udsigt.

Jeg kan godt forstå, at man for mange mange år siden valgte at bosætte sig netop her, for udsigten er bedårende. Til gengæld har det formentlig været vanskeligt at få ting til at gro på de stenede jorde.

Fin grisesti.

Selv husdyrene boede super fint – her er det fårestald og grisesti i kombination. Særligt grisestien var virkelig nuttet.

Teknikken.

På murene rundt om landsbyen ser man tydeligt, hvor fin en teknik det er, at bygge uden cement eller andre bindemidler. Det danner meget smukke konstruktioner.

Abbaye Notre-Dame de Sénanque.

Fra Bories-landsbyen ville vi køre forbi Abbaye Notre-Dame de Sénanque, som er en af de sights man ofte ser billeder af, når man ser billeder fra Provence. Det er et kloster, der ligger piktoreskt med en lavendelmark foran. Desværre må vi nok indrømme, at vi synes, det var lidt en ikke-oplevelse… Måske skyldes det, at lavendlerne ikke var friske og stærkt lilla, eller måske det lidt hårde eftermiddagslys? I hvert fald var vi ikke super imponerede over stedet.

George II Gorge.

Vi kørte videre for at forsøge at finde resten af den pestmur, der opførtes under udbruddet af pest i Marseille og Provence 1720-22, for at standse udbruddets udbredelse. Desværre lykkedes det os ikke, da vi tror, at man skal ud på en længere vandretur, hvilket vi ikke var forberedt på – og som Ks tå ikke ville have godt af. Det må blive næste gang, hvor vi kan have turen planlagt hjemmefra. Turen gik dog igennem en smuk slugt, så helt forgæves var det ikke.

Herfra kørte vi videre til vores hotel, hvor vi holdt lidt siesta, inden vi tog til Avignon for aftenstur og -mad.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

4 Responses to Sommerferie 2011: 12a – Roussillon, Village de Bories og Abbaye Notre-Dame de Sénanque

  1. Gitte says:

    Waouw sikke nogle skønne billder fra de okkerbjerge, bliver helt inspireret af de farver.
    Det er nogle helt fantastiske billeder du har fået taget fra jeres ture. Hvis jeg på et tidspunkt skal på ferie til Frankrig, så ved jeg vist godt hvor jeg skal hente ferietips henne. :)

  2. Charlie says:

    De røde bjerge – kaldte de det da vi var der – sjovt nok med en Mie klædt i orange – og det havde K da også husket kan jeg se – det hjalp lidt på vasketøjet. Jeg får HELT lyst til at scrappe en side fra det besøg. Og I skal videre i “vores fodspor” kan jeg se – håber I husker at danse på broen ved Avignon – da vi var der havde en lille fransk dreng sin båndoptager med og vi var nødt til at danse med til “Sur le Pont d’Avignon” som jo er en skøn lille fransk sang. God bedring med K’s tå. Den lille stenby har vi tilgengæld aldrig besøgt – sikke en dejlig overraskelse at I også fik set den. Og sig mig engang – var det virkelig en dag uden geocache???

  3. margitbloch says:

    DER HAR VI OSSE VÆRET… både i okkerbyen (som fik mig til at MÅBE!!) Tænk at jorden kan være SÅ orangegul… Og Bories landsbyen så vi også samme dag som Okkerbyen… Nogle af mine billeder er af NØJAGTIG samme huse…!! vildt!! Det er et tankevækkende besøg….
    Jeg glæder mig til at vise MIN bog til DIG når vi mødes næste gang ;o) (fnis)
    Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>