Blogfødselsdag 11

I går postede jeg “bedre sent end aldrig”, og i dag blev det “på et hængende hår”, så lad os tage et spørgsmål om hår og frisører. Jeg bliver stadig klippet i DK, når jeg er hjemme. Det er Michael (på billedet) fra Capo, der klipper mig, hvilket han har gjort i 10-15 år, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan forestille mig, at det bliver anderledes. Jeg er relativt korthåret, og jeg synes, jeg ser mange triste frisurer hernede. Og så er Michael bare en super dygtig frisør og et meget meget behageligt menneske, som får mig til at føle mig godt tilrette, hvilket kan være vanskeligt foran et spejl.

Bliver du altid klippet af den samme, eller skifter du frisør jævnligt?

This entry was posted in Ubesluttet. Bookmark the permalink.

14 Responses to Blogfødselsdag 11

  1. Vibeke says:

    Jeg er blevet klippet hos Salon Uno i Holmbladsgade i knap 10 år, og de sidste mange år af samme frisør, som kender mig godt efterhånden. Så godt, at jeg kunne ringe til hende og sige at jeg gerne ville klippes, men ikke var så meget i snakke-humør som normalt, da jeg havde frisørtid nogle dage efter min mors død.

    Og ligesom dig holder jeg fast i min frisør, selv om jeg er flyttet 😉

  2. Carina Saaby Nielsen says:

    Jeg skifter meget…. bliver klippet max 3 gange om året, og skifter mellem et par saloner og frisører… Det har endnu ikke fundet en der bare har klippet håret helt perfekt, men det kan da være jeg holder mig til en enkelt den dag det sker 😉

  3. Jeg elsker at være ved frisør – men er det alt for sjældent. Har langt hår, så der kan sagtens gå et år mellem klipningerne. Der er bare andre ting, der liiiige skal passes først. Heldigvis bliver mit hår ikke tjavset eller spaltet, så det går nok.

    Flere gange, ved flere forskellige frisører har jeg forsøgt, at få kort hår, men det nægter de, så jeg kommer som regel ud med noget etageklip til skulderne.

  4. Annette says:

    Jeg har haft den samme frisør i ca 15 år, og jeg får rigtig meget snak sammen med en klipning. Og kaffe og frisørens mors hjemmebag. Så det er rigtig hyggeligt.
    Hun kæmper en brav kamp med mine tynde leverpostejfarvede lokker. Tidligere fik jeg både permanentet lidt fylde i og fik lyse striber i – men det tør hun ikke mere, for der falder for meget hår af efter de behandlinger.
    Så jeg nøjes med en god klipning hver 6. uge. Og det får jeg.

    God weekend.

  5. margit bloch says:

    Jeg kommer (stort set) aldrig til frisør…!!
    Jeg klipper selv mine krøller… ;o) ;o)
    Ha’ en dejlig week-end…
    Knus

  6. Mette Hyldig says:

    Jeg har langt hår og det gror som ukrudt, så jeg bliver klippet en gang om måneden, og nogle gange må jeg endda ty til køkkensaksen og en hjemmeklipning 😉
    Min svigermor er frisør og har sin egen salon, og det er hende der klipper mig…

  7. Louise says:

    Og så gør det jo ikke noget han også ser lidt godt ud, i hvert fald på det billede (har jo aldrig set ham IRL).
    Jeg bliver klippet der hvor det er billigt, det være sig svigerens nabo som min egen mor. Trænger dog gevaldigt til snart at blive klippet, for i morgen er det præcis 1 år siden…
    Hold fast ved din frisør, for han gør et fantastisk arbejde!

  8. Eva says:

    Jeg har haft den samme frisør i over 15 år. En gang imellem prøver jeg lige et andet sted (pga prisen) men jeg vender altid tilbage (pga kvaliteten).

  9. Jeg er også blevet klippet af den samme i 13-14 år. Mødte hende i min mødregruppe til ældstebarnet. Hun kender mig supergodt og ved godt jeg hader at gå til frisør ;o)
    Jeg gider ikke sidde derinde i 2-3 timer og blive”nusset om” Er dog altid glad når det er godt overstået og jeg er en ny kvinde. God weekend. kh 10na

  10. Karina says:

    Jeg bruger den samme hver gang efter lang tid søgen efter en god frisør. Hun er bestemt ikke billig, men hun klipper godt og ligger 2 sekunder fra arbejdet, hvilket jo også er praktisk ; )
    Rigtig god weekend.

  11. Charlie says:

    Min frisør hedder Morten og vi plejer at spøge med at han er den lillebror jeg HELDIGVIS aldrig fik!! Han har salon her i byen og jeg har kendt ham i mere end 30 år. Første gang han klippede mig og jeg omtalte en dum hvirvel jeg har i nakken sagde han – det er meget nemt – du holder dig bare til mig eller finder en plastikkirurg der kan ordne dit baghoved – HVEM kan stå for sådan en spasmager – jeg kunne ikke!!! =0) Men skulle jeg engang svigte ham kan din frisør da godt få lov til at nusse mig i håret!!!

  12. Karin A says:

    Ja, alltid samma frisör – nämligen jag själv! Huvudet över vasken, saxen stadigt i handen – snipp, snipp! Varför? Jag har ALDRIG gått hem från någon frisör nöjd! Så nu klipper JAG och sparar MASSOR av pengar. dessutom har jag alltid håret uppsatt i knut så det är ingen som ser om jag skulle ha missat 🙂

  13. Sarah says:

    Jeg skifter rimelig ofte frisør. De år jeg har boet i Holbæk er jeg blevet klippet det samme sted, men af forskellige frisører. Jeg synes ofte jeg ender med den samme frisure, næsten lige meget hvad – fordi jeg har så tykt og glat hår. Så det gør ikke så meget hvem der klipper mig.
    Nu har jeg skiftet frisør og kunne måske godt finde på at blive klippet af den samme frisør der, men nu må vi se.

  14. Stubbens says:

    Det betyder ikke så meget for mig hvem der klipper mig og hvordan de klipper – det vokser jo ud igen :o) Det eneste jeg vil have er at de gemmer en dum hvirvel og at det skal være nemt at sætte om morgen !!

Leave a Reply to Karina Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.