Daily Archives: 26/08/2011

Tea for two

Alma har inviteret på teselskab, og både Teletubbies, bamsen og far var inviteret, så egentlig er det vel te for flere end to… Layoutet er liftet fra Jing Jing Nickel og fundet på OAs blog.

Jeg har brugt mine stempler og dies fra Papertrey Ink – endnu en gang. Det er fedt at tage stempler, jeg har købt med kort i tankerne, og bruge dem til layouts.

Tekanden er også Papertrey Ink, og her har jeg pyntet den med minibling. Udover stempler og bling har jeg brugt thickers og papirer fra det franske firma 4heures37.

Tagged , , , | 4 Comments

Blogfødselsdag 26

Ups! Jeg missede dagens spørgsmål i går – kan vi bare lade som om det var en fridag? Ja, det tror jeg. Det var en dag uden spørgmål.

Der udskrives tilsyneladende valg lige om et øjeblik, og det her er IKKE et spørgsmål om dit politiske ståsted, for det er en privat sag, men det handler alligevel lidt om politik. Jeg er medlem af et politisk parti, som jeg dog ikke er 100% enige med længere, og jeg interesserer mig meget for politik. K og jeg kan fortsat stemme til folketingsvalg i DK, og jeg følger meget med i politik, så jeg synes de næste tre uger bliver spændende.

Interesserer du dig for politik?

11 Comments