Daily Archives: 24/08/2011

Julekrans

Dagens blogspørgsmål handlede om julen, og derfor er det vel kun passende, at jeg også får postet endnu et julekort. I gemmerne fandt jeg nogle Making Memories journaling ark, som jeg tænkte måtte kunne omsættes til julekort.

For at give kortet lidt ekstra stemplede jeg noget tekst på en del af selve kortet; det kan kun anes ganske lidt, men jeg synes faktisk, at det gør en forskel for hele kortets look. Kransen er Papertrey Inks Wreath for all Seasons, som er et af mine favoritstempler, fordi det kan kombineres på mange forskellige måder. Her har jeg stemplet “prikke-kransen” to gange, så der kom rigtig mange bær på min krans.

Den er god nok: seam binding er mit nye go-to bånd. Det bliver så fint, og det er super nemt at arbejde med. Her har jeg lavet en dobbelt sløjfe, hvorefter jeg har stukket to nåle igennem.

Det lille snefnug er udstanset med en Martha Stewart punch, og papiret var faktisk det, der var rundt om hver enkelt seam binding farve. Genbrug er godt.

———–

I found some old Making Memories journaling sheets in my stash and decided to try and turn them into Christmas cards. Here I combined them with Papertrey Ink stamps, some seam binding and other small details.

Tagged , , | 5 Comments

Blogfødselsdag 24

I dag er der fire måneder til jul – tænk en gang. Jeg elsker julerierne, måneden op til med advent, julekalender, kalenderlys, oppyntning, traditioner og hygge. Og jeg elsker juledagene med godt selskab, lækker mad, gaver og flere traditioner. Men jeg er også rigtig godt tilfreds med, at det kun er jul en gang om året. Jeg tror, at det ville udvande det hele gevaldigt, hvis man skulle gøre det hvert halve år for eksempel.

Holder du af julen, eller synes du, at den er opreklameret?

Tagged | 9 Comments