Heldigvis var der åbent på toppen.
Efter en dag i kulturens tegn stod den i dag på natur, og noget ganske storslået natur endda. K havde siden vi første gang snakkede om at tage til Provence, talt varmt for en tur op og ned ad Mt. Ventoux – heldigvis i bil og ikke på cykel. Der er noget inderligt fascinerende over bjerge, og jeg har taget et massivt antal billeder i dag.
Det ser ikke så slemt ud på billeder,
men det må være så hårdt på cykel.
Kun få meter endnu.
Vi stod tidligt op, så vi kunne køre op på Mt. Ventoux tidligt. Det var en god idé, for vi var stort set de eneste i bil på bjerget, da vi kørte op. Til gengæld fulgtes vi med de mere “prof” cykelryttere, som kæmpede sig opad bjerget iført alt det rigtige udstyr: hjelm, cykelsko, spandex, fingerhandsker og proteindrikke.
3x udsigt.
Vi gjorde holdt på vej op for at kigge ud – og for at K kunne finde en af dagens geocacher. Udsigten var virkelig forrygende, selvom vi langt fra var helt på toppen endnu; faktisk mener jeg, at der var omkring 15 km til toppen her, hvor vi gjorde holdt første gang.
En smølf på vej’n, er tegn på…?
Mens K ledte efter geocachen, kom jeg i tanke om, at vi havde en travelbug udformet som en lille cykelsmølf. Vi kunne ikke huske, om vi havde ham med. Det havde vi heldigvis, så han skulle naturligvis have hele cykeloplevelsen med, og han stillede gerne op til foto, så man kunne se, hvor hårdt han arbejdede for at komme til tops på bjerget.
Så nåede vi toppen.
Det var fascinerende at se de insisterende mænd kæmpe sig op ad bjerget – nogle i høj fart, andre med mere forpinte tråd. De fleste fik dog lidt ekstra spunk i benene, når de nærmede sig den hvide top.
Herligt syn, er jeg sikker på.
Hele vejen op står der sådanne gul-hvide sten for hver kilometer. De starter med 21 km til toppen, så det må være fantastisk at se denne angivelse af, at man faktisk har nået toppen.
Fix idé.
Hvis man ikke er tilfreds med billeder af sig selv på toppen, kan cyklister også få valideret deres lange seje kamp i denne fixe maskine. Jeg må indrømme, at jeg ikke så en eneste, der var over og få stemplet deres kort. Måske er det et levn fra en tid, hvor kameraer var lidt mere vanskelige at cykle med?
Scenisk placering af en tv-antenne.
På toppen af Mt. Ventoux står noget så prosaisk som en tv-antenne, men man må dog medgive, at den ser fin ud, som den står der. Noget tyder på, at det kan blæse en del deroppe, for det er ret seriøse skodder, der er på bygningen.
Mere udsigt.
Der er ikke så meget at sige – udsigten fra toppen af Mt. Ventoux er fabelagtig! Og der er ingen tvivl om, at det var en god idé at køre derop tidligt, mens himlen er mest klar og dybblå. Det var bare smukt.
Vi var der!
Naturligvis måtte vi have billedebeviser på, at vi faktisk var på toppen af Mt. Ventoux. Det er godt, at vi er i stand til at tage billeder af os selv og hinanden.
Bjergtagende marathon.
Ikke alene cykler folk opad bjerget – der kom også indtil flere mænd løbende. Op og ned er altså en marathon… Men en der går ganske stejlt op og ned! Det er vildt. Billedet af løberen her, er måske mit favoritbillede fra dagen, for han ser ud som om han er mutters alene og løber lige ud i det blå.
Mindesten for Tom Simpson.
Tæt på toppen af bjerget står dette mindesmærke for cykelrytteren Tom Simpson, som døde under Tour de France i 1967. Han havde taget amfetamin og drukket alkohol, hvilket nok ikke er den allerbedste cocktail for en tur op ad et stejlt bjerg. Trist historie, men det er et smukt monument.
To tosser.
Mens vi stod ved Tom Simpsons mindesmærket, kom to fyre oksende op ad bjerget – på to gamle Velo Solexer! Det må altså have været helt vildt hårdt, men de så svært glade og tilfredse ud.
Den hvide top.
På lang afstand kan man se Mt. Ventoux, fordi den har en karakteristisk hvid top. Det hvide er hverken sne eller en gletsjer, men derimod klippen, der er slidt helt fri for nogen form for vækster. Det er meget spøjst men også smukt.
Runde buske.
Når man kommer lidt ned, begynder der at vokse buske og små træer på klipperne. Særligt fine er buskene, som vokser i små runde plamager.
Bjerget på afstand.
Vi kørte længere ned og kom så langt væk fra bjerget, at man igen kunne se bjergets hvide top. Det er bare smukt – og derfor billederne.
Lavendelmarker.
Vi afsluttede vores tur i naturen med at køre igennem området omkring Sault, hvor der er mange lavendelmarker. Vi er her formentlig en måneds tid for sent, for mange af markerne var høstet, men der var stadig fine lilla pletter i landskabet.
Lavendler til salg.
Vi gik en tur i Sault, som helt klart er en by, der har stor glæde af lavendlerne, men det er også en fin lille by.
Vi læste et sted, at Mt. Ventoux ikke var besværet værd – vi er IKKE enige. Det er en skøn udflugt, udsigten er fantastisk, og turen gennem Sault må med. Vi vil dog anbefale at køre op på bjerget fra morgenstunden, da der stort set ingen trafik er, og lyset og himlen er perfekt. På vej ned mødte vi mange flere billister og mere almindelige cykelturister, så formentlig tager trafikken til i løbet af dagen.
Havnen i Marseille.
