Sommerferie 2011: 5 – Monaco og Italien

K samler på lande, hvor han har fundet geokasser, og derfor var det uimodståeligt at køre en tur til Monaco for at opleve verdens næstmindste selvstændige stat. Vi tog Liza med, så hun kunne tilføje endnu et land til sommerferiens antal.


Første stop var i den lille by Turbie, som i Frankrig ligger højt over Monaco, hvor der er perfekt udsigt ned til det lille fyrstendømme. Vi troede, at vi skulle ind og se et monument, som ligger højere over byen, så vi gik op igennem byens fine smalle gader.


Noget af det skønne ved at gå forkert i en ukendt by er alle de fine nye uopdagede detaljer, man kan nyde. En slidt port, en gammel dør og nedslidte trin pyntet med lidt planter. Skønt og fotogent.


Eller små snedige gyder med huse i forskellige farver og diverse fine planter og sager.


Og så er skodder i en kontrastfarve til husets farve bare lækkert lige meget hvor og hvordan.


Mens vi troede, vi ventede på at komme ind og se monumentet, spottede vi kirken med dette fine tårn. K lykkedes med at tage et billede, hvor der var lidt blå himmel, hvilket var særligt heldigt, for der var mange skyer på himlen over Frankrig og Monaco.


Selvom vejret ikke var med os, var det alligevel sjovt at kunne se ned på et helt land. Vi snakkede om, at det måske er et af de eneste steder i verden, hvor man kan se et helt land på én gang. Monaco består af den rundede bue omkring den naturlige havn og så lidt ekstra i venstre side af billedet. Det er virkelig noget småtteri.


I højre side af billedet kan man se fyrstepaladset og i venstre ligger et gigantisk cruiseskib. Jeg tror aldrig, jeg har set et større skib, og det lå bare som en prop i havnen. Tænk, at noget der er så stort kan holde sig flydende. For mig at se ser fyrstens palads småt ud i sammenligning, og det er ikke fordi, det er ret meget længere væk, end skibet var det.

Fra vores udsigtspost bevægede vi os ned og ind i Monaco. Hold da helt fast, det var ikke nemt at finde en parkeringsplads eller komme omkring i det lille land. Der er bare mange biler og mennesker! Heldigvis er K helt cool, så han filede på koblingen og endte med at finde os en p-plads i et parkeringshus i den ene ende af den centrale del af landet. Meget belejlig beliggenhed.


Nu kunne vi se det store skib tæt på, og her ligger det ved siden af meget store lystyachter, som jo kommer til at se bittesmå ud i sammenligning.


Vi kom fra den ene side af den naturlige havn, så vi kunne følge havnen rundt og dermed se det meste af den populære havnefront fra nærmeste hold.


Naturligvis måtte K og Liza stille op til fotografering, selvom den ene vist var mere tilfreds med øvelsen end den anden…


Jeg blev meget begejstret over at opdage det lille kapel, hvor fyrstinden havde lagt sin brudebuket efter vielsen. På speaken til brylluppet havde jeg forstået, at kapellet lå noget væk og nærmest “ude på landet” – jeg havde ikke lige overvejet, hvad det indebærer i Monaco. Kapellet ligger i den ene ende af landet, paladset i den anden – og der er vel et par kilometer imellem dem.


Udenfor det lille kapel var der to blomsteropsatser: det monegaskiske og det sydafrikanske flag. Det første var noget vissent og trist (som fyrsten?), mens det andet var mere friskt og struttende. Vi må da håbe, at fyrstinden kan holde sig frisk.


Sainte Dévote, som kapellet tager sit navn efter, er Monacos skytshelgen. Ifølge legenden havde helginden viet sit liv til Gud, men blev fængslet og tortureret for sin tro i 200-tallet. Hun blev stenet til døde og opnåede herigennem sit martyrium. Da hendes krop skulle brændes, blev den reddet og sejlet mod Afrika. Skibet løb ind i en storm, og der fløj en hvid due ud af helgindens mund; duen ledte skibet sikkert i navn der, hvor Monaco ligger i dag.


Tæt på kapellet var dette monogram opsat, som jeg naturligvis måtte ud midt i en rundkørsel for at få et ordentligt billede af. Jeg havde håbet, at brudebukketten fortsat lå i kapellet, men så heldig var jeg altså ikke. Der var dog stadig små tegn på, at der netop havde været bryllup i Monaco.


Dette monument stod i midten af den rundkørsel, jeg var ude i for at tage ovenstående billede. Det er sat op som minde om den første vinder af formel 1 løb i Monaco: William Grover vandt Formel 1 den 14. april 1929, og han kørte i en Bugatti. Jeg kan bare sige, at jeg er glad for, at vi ikke skulle køre 200km/timen op og ned af Monacos gader. Det tror jeg, man skal overlade til de professionelle.


Havnefronten i Monaco er meget besynderlig: den minder mest af alt om en langstrakt byfest med billige madudsalg, forlystelser og skydetelte. Meget anderledes end jeg nok havde ventet af det land i verden, der har det højeste BNP. En af de forlystelser man kan fornøje sig med er et friluftsbad lige midt på havnen.


Jeg må ærligt indrømme at størrelsen på Monacos turistkontor fik mig til at grine højt. Det er simpelthen alletiders at dette lillebitte skur på havnen, udgør det sted, hvor man kan få informationer om et helt land.


Mens vi var i Monaco lagde kæmpe-cruiseskibet fra havn, hvilket totalt ændrede havnens udseende. Der blev også fjernet et rart fremtrædende element, må man sige.


Netop fordi vi bemærkede, at det gjorde en markant forskel for havnens udtryk, om det store skib lå der eller ej, måtte jeg have endnu et billede af havnen fra siden, så man for alvor kan sammenligne med og uden monsterskibet.

Fordi vi alligevel var så tæt på, besluttede vi os for at køre til Italien med det resultat, at Liza havde været i Tyskland, Holland, Luxemburg, Frankrig, Monaco og Italien på en uge. Onsdag skulle hun så flyve via Sverige hjem til DK, hvilket bragte det totale antal lande på to uger op på otte. Det er da meget godt gået.


Vi kørte til Ventimiglia i Italien, og det var sjovt lige at stikke over på den anden side af grænsen og høre det hyggelige italienske sprog, men jeg må indrømme, at jeg ikke var vild med selve byen. Heldigvis ligger den lige ved Middelhavet, så der kunne vi starte med at gå ned og dyppe tæerne. Vi gik faktisk ned til vandet af den bro, man kan se i det her billede og så tilbage af den bro, jeg stod på, da jeg tog billedet.


Trenden med at sætte hængelåse på broer ser man efterhånden mange steder, hvilket egentlig er ganske hyggeligt og romantisk. Det ser ud som om Ventimiglias samling langsomt er ved at vokse sig stor.


En fotograf, der fotograferer en fotograf, der fotograferer en fotograf… Hvornår slutter spejlinger som denne monstro?


Heller ikke i Italien blev vi tildelt blå himmel, men måtte nøjes med et lidt gråt og vredt Middelhav, som ikke lokkede helt så meget med sine normale klare blå farver.


Selvom vejret og vandet var gråt, lykkedes det os at overtale Liza til at dyppe tæerne i Middelhavet. Hun var dog ikke ubetinget begejstret, fordi småstenen rullede henover hendes fødder, så det gjorde ondt. Jeg var dog meget godt tilfreds, for det er et lækkert billede af Liza og det store hav.

Nok er Ventimiglia ikke en charmerende by, men vi måtte alligevel finde et sted, hvor vi kunne sidde ned og få en is – når man nu er i Italien, skal man da have en is. Derefter blev vi enige om at vende næsen hjemad mod Taradeau, og det var nok en meget god idé, for det kom til at tage ret lang tid at komme retur til Frankrig, og vi var alle tre godt trætte, da vi endelig nåede hjem efter en begivenhedsrig dag. Trætte eller ej, så kom der Cremant på bordet, og vi hyggede os alle seks gevaldigt – Liza tog en dukkert i poolen, mens resten af selskabet drak boblevand og ordnede verdenssituationen, mens vi i det fjerne kunne se himlen blive mere og mere mørk og truende…

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Sommerferie 2011: 5 – Monaco og Italien

  1. Nancy Thomas says:

    Beautiful photos Cecilie – I am envious of your trip! Did you see the runaway bride while you were in Monaco?? LOL!

  2. Charlotte says:

    Det er nogle rigtigt hyggeligt rejsebeskrivelser du laver. Specielt er jeg begejstret for at læse om jeres besøg i Monaco – lilleput staten. Jeg har været der 2 gange nu (sidst i 2006) og jeg føler det akkurat som du beskriver det: Lille, kaotisk (når man kører i bil), rodet at se på, men alligevel ret fascinerende.
    Vi er netop hjemvendt fra Spanien og der var faktisk fint vejr. Det er da ærgerligt i havde så meget regn.
    Glæder mig til at læse mere her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>