Ny type layouts


For et par måneder siden var K og jeg i Holland, hvor jeg var en tur omkring den lokale hobbybutik og købe en punch og lidt andre scrapsager. Jeg fik to hollandske scrapmagasiner med som en gave, og dem måtte jeg naturligvis kigge igennem for at se, om der var noget spændende på færde i hollandsk scrap. I et af dem fandt jeg noget, der inspirerede mig mere end jeg er blevet inspireret i meget lang tid, hvad angår scrap. Det var en kvinde, der fik trykt sine billeder i A4-format og derefter scrappede direkte på billederne. For mig at se, er den en genial måde at lave fotoalbums fra ferier, fordi det er umuligt at scrappe 12×12 layouts med alle feriebillederne. Desuden synes jeg, at man af mine billeder af arkitektur og små finurlige detaljer gør jeg dårligt i traditionel scrapsammenhang: Jeg føler, at papirerne overdøver motiverne – lige meget hvor afdæmpet jeg så end vælger dem. Så nu vil jeg prøve det her i stedet.


Til mit første forsøg med denne metode scrappede jeg et billede fra vores sommerferie i Loire sidste år. Jeg brugte billedet og lidt forskelligt dims, og så syede jeg en ramme rundt langs kanten på billedet. Hele processen tog vel godt 20-25 minutter, og det er noget mere realistisk at få scrappet en god portion af feriens billeder, end det er, hvis det tager 2-2½ time at scrappe et layout.


For at give layout lidt mere, påførte jeg nogle rubons tre steder på kanten henover syningerne. Jeg tror endda, at denne form for scrap vil hjælpe mig med at få brugt nogle af mine mange mange rubons. Sjovt var det i hvert at arbejde på en måde, der er helt anderledes end jeg ellers har gjort det.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

5 Responses to Ny type layouts

  1. Charlie says:

    HALLØJ og lækkert ser det bestemt ud – dejligt med ny udenlandsk inspiration ikke? I dag er den der “hvad er det nu den hedder gule runde ting” sørme på himlen i DK – så haven kalder. Tak for kigget =0)

  2. Hold op hvor er det fedt!

  3. Karina says:

    Enkelt, lækker og anderledes!! Spændende.

  4. Karin says:

    Det er da en kanon idé. Glæder mig til at se mere 😉

  5. Dorit says:

    Ja, superidé, meeen da også noget dyrt med A4-fotos, til gengæld kan man jo så spare på pynten, da stil ikke kræver så meget af det. Herudover kunne det jo også tvinge én ud i kun at få scrappet de billeder, der lige præcis fortæller essensen af turen + selvfølgelig de billeder, som bare er lige i øjet rent fototeknisk eller dem man bare MÅ scrappe !
    Lækker header, ææælsker lavendler, særlig dem fra de franske marker :-))

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.