Is i Holland

Liza og jeg kørte en tur til Holland tirsdag – dels for at kigge på den nærmeste hobbybutik, der har scrapsager og dels for at spise en god is hos Clevers. Inden vi nåede så langt spottede jeg et Dannebrog og en gruppe cykelryttere. Jeg jokede med, at de var på udbrud fra Tour de France, og så fik jeg øje på, at det faktisk var Team Rynkeby ryttere! Vi fik en sludder med en af rytterne, som var i godt humør og klar til dagens resterende 90 km. Det var lidt sjovt at rende ind i dem der, for Arcen er ikke nogen stor by.

Besøget i scrapbutikken var succesfuldt, og jeg fik en længe ønsket Big Shot med hjem. Jeg er så træt af min Revolution, fordi den er smal og kort, magnetfunktionen fungerer ikke til præcisionsarbejde mm. Nu glæder jeg mig til at arbejde med mit nye legetøj, som K kalder Big Boy, hvilket lyder lidt mere vovet…

Vi var så heldige med vejret, da vi kom frem til issalonen, så vi kunne sidde ude og hygge os med godt vejr og god is. Clevers ligger med en terrasse ud til Maas, og det er faktisk rigtig hyggeligt at sidde og se bådene tøffe forbi.

Det er noget af et udstyrsstykke, når Liza og jeg ruller os ud med kameraer og objektiver. Her er det Lizas makrolinse, der er skiftet ud for et mere all around objektiv.

Jeg valgte en chokoladefondue, som er en dejlig måde at spise is på, fordi alting er skilt ad, så man kan styre smag mm selv. Og så ser den flot ud.

Liza valgte en Karamello med chokolade og karamel, hvis farver gjorde sig godt i solskinnet.

Og det så også ud som om den faldt i den unge dames smag. I hvert fald blev hver lille dråbe is indtaget, og det må være et godt tegn.

Da vi kørte hjem trak skyerne sig sammen over os, og det begyndte da også at regne, da vi var kommet hjem til Bonn igen. Vi skal åbenbart have regnvejr hver eneste dag denne sommer. Godt vi fik en portion sommer i Holland.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to Is i Holland

  1. Charlie says:

    TIL lykke med vidunderet – den bliver du mega glad for – ingen tvivl om det. Min er jo godt nok den blå udgave – men systemet er jo det samme. Hmmm Big Boy – og lyserødt tilbehør – nå ja – der er jo så meget der kan lade sig gøre nu om dage. =0) Og sikken en IMPONERENDE anretning du fik – jeg fik engang samme type stativ bare i Frankrig og med et kødspid. Regnen – ja her i DK går vi heller ikke fri mange dage ad gangen. Håber det er godt for gulerødderne eller et eller andet… for JEG behøver den ikke.

  2. Annette says:

    Tillykke med din Big Shot. Eller Big Boy – hvis Kristian ønsker det…..Han vil i hvert tilfælde opdage, at han har fået en konkurrent.

  3. Dorit says:

    Øj, hvem der bare skulle til Provence, der er jo bare SÅ dejligt – rigtig god tur.
    Jeg tænker på om det cykelhold indeholdt min chef, som er med team Rynkeby fra Ringe !? Ellers superskønne billeder af regn, hobbies og lækre is mv. :-))

  4. margit bloch says:

    UPS… er vist lidt bagud!!
    Til lykke med Big Boy… den kommer nok hurtigt op i omdrejninger ;o)
    Og så ser det godt nok hyggeligt ud – det der “is i Holland” (savle, savle)
    Og så: Rigtig god tur i det sydfranske… uh-ha… vores tanker har været dernede mange gange i løbet af denne (grufuldt regnfulde) sommer.
    Jeg glææææææder mig til at komme med dig på ferie ;o)
    Tak for din hilsen. Det går fremad… godt jeg kom hurtigt på pillekur… jeg har været ramt før… så den virus ligger nok og lurer “somewhere”.
    NYD FERIEN – KRAM fra MIG

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.