Daily Archives: 26/07/2011

Sommerferie 2011: 3b – Port Grimaud og Middelhavet


Lækkerierne fra markedet i Vidauban blev tryllet om til frokost: tomatsalat, sprød baguette med gedeost, skinke og semitørrede tomater, salad a folle og frisk frugt. Det er da en frokost for konger og dronninger; vi nød den i hvert fald.


Mens Finn, Liza og Lone blev hjemme og gik i poolen og slappede af om eftermiddagen, blev K og jeg enige om, at vi ville ud og køre en tur og se noget, så vi kørte ud i verden. K havde planlagt en tur til Middelhavet, og som han sagde, så havde han planlagt den, så jeg sad i havsiden og rigtig kunne nyde havet. Han er god til at overraske mig med ture til havet, hvilket jeg sætter meget stor pris på.


Ikke alene skulle vi en tur til vandet: K havde også planlagt, at vi skulle besøge Port Grimaud, som er et ret spøjst sted. I 1962 opkøbte arkitekten François Spoerry et sumpområde syv kilometer vest for St. Tropez, og her skabte han et kunstigt mini-Venedig med kanaler, små huse, ferieboliger og plads til lystyachter i havnen. Det er et af Frankrigs mest besøgte steder, og således kommer cirka 1 million mennesker til den lille “by” hvert år, hvilket svarer til at cirka 1 ud af 80 turister i Frankrig lægger vejen forbi Port Grimaud, som vel er på størrelse med Taarbæk Havn eller en meget lille dansk landsby.


Der lå både alle vegne i Port Grimaud, og de kom i mange forskellige størrelser og genre; nogle var ikke meget mere end gummibåde, mens andre må have kostet tocifrede millionbeløb. Og så var der naturligvis også både, der sejlede mellem Port Grimaud og St. Tropez.


Centralt i den lille havneby ligger et tårn, som vi naturligvis måtte bestige, så vi rigtig kunne nyde synet af det blå blå Middelhav, der omgav os. I Provence skal et tårn have et klokketårn på toppen, og det skal være udført i en åben smedejernskonstruktion, så Mistralen ikke kan hærge klokketårnet om vinteren.


Fra tårnet kunne man se langt omkring og faktisk kunne man overskue stort set hele Port Grimaud ved blot at kigge til en side. På billedet ser man “hovedgaden”, som også udgør områdets centrum, så det skulle gerne være tydeligt, at der er tale om et meget småt sted.


Fruen selv var også med på toppen af tårnet og nyde vinden i håret. Solbrillerne er noget helt nyt i år, og jeg skal godt nok vænne mig til på den måde at færdes i min egen lille verden inde bag brillerne. Jeg er ikke fan af solbriller og har aldrig været der.


Udover byens tage kunne man se Middelhavets blå, blå dybder, de mange hvide skibe, der besejler havet omkring St. Tropez og naturligvis St. Tropez selv. Hvis man er til sol og strand, forstår jeg godt, at man vælger en tur til det her specifikke område, for vandet er virkelig smukt. Der var tilgengæld også rigtig rigtig mange mennesker, der havde valgt at ligge på fluepapiret den dag, vi kom forbi.


Fra Port Grimaud kørte vi videre langs strandene, hvor K havde planlagt det så jeg sad ud mod havet og rigtig kunne nyde synet og ind imellem også lydene og vinden i håret. Vi kunne hurtigt konstatere, at ja, der er mange danskere i Provence og Cote d’Azur, men der er formentlig endnu flere hollændere. Mange skilte stod på hollandsk, og der var sågar butikker men hollandske navne. Men måske forstår man godt, at de tager hjemmefra, for der er ikke meget plads til hver enkelt hollænder derhjemme.


Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at se på havet, hvad enten den så er ved den franske solkyst, den barske vesterhavskyst eller ved Øresund. Det fylder min sjæl med ro, og renser mine tanker. Også selvom jeg helst er fri for at bade i det.

Søndag sluttede med en hyggelig grillmiddag hjemme i huset sammen med Finn, Lone og Liza, som havde nydt eftermiddagen og det svalende vand i poolen.

Tagged , | 2 Comments