Daily Archives: 25/07/2011

Sommerferie 2011: 3a – Marked i Vidauban

Søndag startede som en smuk men kølig dag, hvor min mor og jeg måtte spise vores morgenmad indenfor, mens vi ventede på at resten af familien fik øjne. Selvom det var køligt var himlen høj, blå og smuk, og jeg var nødt til at forevige en af husets roser od den blå himmel.

Efter morgenmad måtte Liza, Lone og jeg ud og se, om vi kunne finde et åbent supermarked, så vi kørte mod den nærmeste by Vidauban. Da vi kom ned i byen, var der en masse mylder, og vi kunne konstatere, at det skyldtes, at der var marked i byen. Det var en heldig overraskelse, og endnu mere heldigt var det, at vi fandt en parkeringsplads, så vi kunne indtage markedet.

Noget af det bedste ved markeder sydpå er det udvalg af lækre sager, man kan nyde synet og duftene af – og som velvilligt lader sig fotografere uden at rende væk, mens man indstiller kameraet.

Naturligvis måtte vi handle nogle af de gode sager med hjem, og udover et udvalg af grøntsager og frugt, valgte vi nogle lækre tomatdelikatesser. De både smagte og duftede af sommer og solskin og ferier sydpå. Sjovt som duft og smag er så nært beslægtet med minder.

Vi købte ikke noget af brødet her, men flot så det ud i lyset, og det var bestemt en populær stand, hvor mange mennesker stimlede sammen og købte brød og kager. I det hele taget virkede det som om alle var af huse denne søndag formiddag.

Jeg har set meget frem til at opleve og fotografere farverne i Provence, så jeg blev svært begejstret over dette gul-blå hus i Vidauban, som bare lige lå der og ventede på at blive set og foreviget. Det er svært at se det, men under vinduet i midten sidder en lillebitte Maria, som måske beskytter huset og dets indhold – hvem ved?

Tagged , , | 3 Comments

Sommerferie 2001: 2 – Nancy til Taradeau

Tidligt lørdag morgen pakkede vi vores sager sammen og gik ud til bilen, for at køre længere sydpå. Det var så koldt i Nancy, at man kunne se sin egen ånde, når man pustede ud. Termometeret i bilen sagde 9,5C, og det er ikke lige frem en høj temperatur for juli måned. Jeg kørte den første cirka 1½ times tid, hvorefter vi holdt ind og spiste noget morgenmad sammen med hundredevis af andre turister. Turen gik videre af tætpakkede motorveje.

K havde indlagt en lille detour, fordi han gerne ville finde en geocache. Den var at finde ved et lille tårn højt på en bakketop, og det var et dejligt piktoreskt sted, hvor Liza og jeg fik taget dagens første billeder.

Jeg har glædet mig til ferien og til at tage masser af billeder af farver, detaljer, grøntsager, brød og livet i det provencalske Frankrig. Selvom det måske ikke helt var Provence endnu, så måtte jeg ud og tage billeder af slidte huse, fine kaktusser og andre sydlandske vidunderligheder.

Vi var forberedt på, at der kunne komme køer på vejene til Provence, men mængderne af mennesker, der forsøgte at komme igennem betalingsanlæggene på motorvejene overraskede os alligevel. Først holdt vil vel i godt 10 kms kø alene for at komme ind og betale for det privilegium, det er at køre på en motorvej. Da vi yderligere kunne se at køerne blev længere og længere, besluttede K at tage en omvej via Grenoble.

Det gik egentlig også meget godt, indtil vi var godt 50 km fra Sisteron, så stoppede trafikken totalt. Det tog os cirka en time at køre 10 km, og der var ingenting, der tydede på, at trafikken ville gå hurtigere de resterede 40 km til Sisteron. Det var mere, end vi kunne overskue, så vi drejede af og kørte ud igennem et meget smukt og anderledes landskab.


Efter mere end tolv timers kamp på de franske veje nåede vi endelig frem til huset i Taradeau. Mine forældre var ude og handle, men nøglen lå let tilgængelig, så vi kunne komme ind i huset. Det var nu ikke så let, som man skulle synes, det burde være. Det tog os noget tid at regne ud, hvordan vi kom ind i huset, men det lykkedes da.


Efter at have pakket ud, måtte vi stikke fusserne i poolen og kigge på husets udsigt om omgivelser. Selv K måtte overgive sig og få fødderne kølet ned.


Konsekvensen af Ks “fodbad” var store fodtryk på stenene omkring poolen – godt vi vidste, at det bare var K og ikke en yeti, der havde nydt det svalende vand i poolen.


Da mine forældre kom retur fra indkøb, fik vi hurtigt sat aftensmad på bordet: et dejligt udvalg af franske delikatesser, godt brød og frisk frugt. Bænket om bordet på terrassen indledte vi helt officielt vores provencalske sommerferie.

Tagged , , | 2 Comments