Daily Archives: 15/07/2011

2011 – dag 190-196

Lørdag bød på lidt oprydningsarbejde, og derefter en kop kaffe, mens jeg kiggede lidt på, hvad vores kommende ferie kan indeholde.

Søndag var jeg sammen med Margit inviteret til OSH HQ, hvor selskabet og forplejningen var forrygende. Fifty sneg sig naturligvis ind, som den stjerne han er.

Mandag havde vi gæster og en af dem var Frk. Alma, som underholdt samtlige 10 voksne gæster. Cirkus Alma fejler aldrig.

Tirsdag havde jeg gang i alt muligt hyggeligt i løbet af dagen, og om aftenen stod den på pakning. Det er utroligt, hvor meget jeg får skrabet sammen, når jeg er i DK.

Liza og jeg overnattede i Celle, og der var regnvejrsstemning i byen. Vi fik dog set byen og shoppet lidt, selvom det virkelig ikke var lækkert vejr.

Torsdag kom jeg hjem til en massakre på terrassen; nøj, hvor er der meget dødt og trist derude. Mange af mine små tomaterplanter var fyldt med modne tomater mens planterne var gået til. Jeg måtte høste de tomater, der kunne høstes og bære tabet af planterne.

I dag kom der blomster til mig fra Kristian. Han er i Marokko og kommer først hjem i morgen, så det var en dejlig overraskelse at få smukke blomster. Buketten hedder “Sonne geht auf” altså “solen står op”, og det er på alle måder passende.

Tagged | 3 Comments