Monthly Archives: July 2011

Sommerferie 2011: 8 – Les Gorges du Verdon

Jeg havde bladret i guidebogen torsdag eftermiddag og overvejet, hvad vi mon skulle fredag. Et af mine forslag var Marseille, men vi kom for sent af sted, så vi nappede det andet forslag: en tur rundt langs kanten på Les Gorges du Verdon. Jeg kan allerede nu afsløre, at det her bliver et billedtungt indlæg, for jeg tog godt 200 billeder, og det har virkelig været svært at vælge. Slugterne er fantastisk smukke, og vi nød alle udsigter.

Bare at komme op på kanten af slugterne var en lang tur ad veje med hårnålesving og drejninger, så jeg var små-køresyg, da vi var nået godt opad. Vi øjnede en lille cafe, så vi stoppede og lånte et toilet og købte lidt koldt at drikke. Det hjalp meget at få fast grund under fødderne et øjeblik. Da vi skulle køre igen, spottede jeg disse plantekasse-forlænger-dimser på byens gamle politistation. De er da smarte!

Vi troede, at vi var nået op, da vi tog dette billede, men i virkeligheden var vi nærmest ikke en gang startet endnu, så der var fortsat lang vej rundt. Men vi fik da et billede af os begge med smuk baggrund.

Vores første møde med slugterne, sådan for alvor, var denne bro, som vi kunne se som på det øverste billede, da vi kom kørende. Den sad højt over en slugt, og jeg udbrød til K: “den ved jeg da ikke, om jeg tør køre over!” K derimod mente bestemt ikke, at han skulle gå over den, så vi endte med at dele os: Jeg gik, og K kørte.

Udsigten fra midten af broen var virkelig god, men jeg må også indrømme, at der var meget langt ned. K lider af noget højdeskræk, mens jeg er bange for dybder (modsætninger mødes åbenbart), men jeg må indrømme, at jeg også fik et par strøg af lidt svimmelhed ind imellem.

Broen var om muligt endnu mere dramatisk at se på fra den anden side af broen. Mens vi stod og kiggede på broen satte tre nonner sig ind i deres lille bil for at køre videre rundt langs ruten – dem skulle vi støde på igen senere.

Vi havde spejdet efter den flod, Verdon, der har ædt sig næsten 700 meter ned og skabt den store dybe slugt, men vi havde ikke set noget til den. Det kom vi dog snart til, og den har en fantastisk smuk farve, som også har givet floden og dermed slugten sit navn.

Da vi på et tidspunkt kom rundt om et sving, så vi tre nonner i lange lyseblå kjoler med mørkeblå for- og bagstykker stå på et lille stykke klippe. De stod alle tre helt stille med ryggen til vejen, og den eneste bevægelse var når vinden tog let i deres kjoler. Det så virkelig smukt og surrealistisk ud med de tre stille kvinder mod den blå himmel. Da vi parkerede ved pynten og gik hen for at se ud, hvor de havde stået, opdagede vi, at der var meget langt ned. De havde bare stået oppe på det løse grus på klippestykket uden nogen form for sikring. Her står K ved det klippestykke, nonnerne stod ovenpå. Kan man tillade sig at sige, at som de stod der alle tre, var de et syn for guder?

Verdon flyder ud i den kunstige sø Lac de Sainte-Croix, som har en fantastisk smuk blå farve. Vi stoppede der, hvor floden løb ud i søen, for at kigge lidt på det smukke vand, de badende og sejlende mennesker og for at drømme lidt om en gang at hoppe ned i det matte blå vand på dette sted.

Vi spiste frokost i Moustiers-Sainte-Marie, som ligger meget dramatisk, hvor floden virkelig har anstrengt sig for at skære sig dybt ned. Denne fine balkon hang ud over et kaskadeagtigt vandfald, som falder ned gennem byen.

Højt over byen troner dette lille kapel, som vi dog undlod at kravle op til – vi havde stadig meget slugt, der skulle køres rundt om… Det er i hvert fald vores officielle forklaring på, hvorfor vi ikke besteg bjerget.

Efter frokosten kørte vi fra sydsiden over på nordsiden af slugten, og vi synes begge, at sydsiden var langt mere imponerende end nordsiden. Dog var vi så heldige at passere nogle små lavendelmarker, og det var jo en særlig bonus, for dem har jeg kigget langt efter ind til nu. Der duftede skønt ved markerne, og det var jo lige, hvad jeg havde drømt om.

Fra markerne med de lilla skønheder gik turen nedad, og det sidste af stykke helt ned i bunden af slugten var virkelig flot. Vi kom helt ned og fandt et sted, hvor vi kunne holde, så jeg kunne tage nogle billeder op ad de stejle klippevægge.

Der hvor vi stoppede, var der en masse mennesker, der var ved at modtage instruktioner i, hvordan de skulle gebærde sig, når de skulle sejle ned af floden. Det var faktisk sjovt at stå og se dem øve, og man må sige, at instruktørerne tog oplæringen ret alvorligt. Alle skulle passere det lille vandfald – både i båd og bare som alene menneske nede i vandet. Det er nok en god lektie.

Naturligvis måtte K lige finde en geokasse på vej hjem, så vi kom vist ud på lidt af en omvej. Heldigvis lykkedes det at finde kassen, og jeg fik lov at nyde dette smukke syn af bakker og bjerge, der løber ud og over i hinanden. Farvespillet var helt betagende.

Vel hjemme igen ventede en dejlig middag, som Lene havde lavet til os alle – og selvfølgelig skulle de fine forretter med på bloggen; også selvom vi grinede lidt af det. Skulle du nogensinde befinde dig bare i nærheden af Les Gorges du Verdon, så tøv ikke. Det er simpelthen bare smukt og imponerende at se, hvad naturen kan, når den for lov at arbejde i millioner af år. Wow, siger jeg bare.

Tagged , | 4 Comments

Sommerferie 2011: 7 – Aix en Provence


Efter regnvejrsdagen onsdag fik vi en fin torsdag med smukt vejr. Vi havde planlagt at tage til Aix en Provence sammen alle fem, så af sted med os. Vi parkede i den nordlige ende af byen og gik så op ad bakke til Cezannes atelier, som man kan komme ind og se. Selve atelieret står stort set som kunstneren forlod det, da han blev syg og døde i 1906. Haven udenom synes at være groet noget til – i hvert fald kan man ikke længere finde udsigten til bjerget XX, som Cezanne ofte malede. Heldigvis var udsigten fin på vej ned fra huset igen.

Byens store katedral kommer man ikke sådan udenom, og vi var selvfølgelig også inde og kigge indenfor. Orglet var voldsomt stort og meget udsmykket – det virkede nærmest som om der var to orgler, et på hver side af skibet.

Overfor kirken lå der nogle etageejendomme, og en af dem havde en smuk bleget gul farve og meget blegede blålige skodder. Farverne gjorde sig virkelig godt mod den dybblå himmel, som var kommet igen efter regnens exit.


I forbindelse med rådhuset var der et tårn med et af de fine smedejernsklokketårn, som jeg naturligvis måtte have med i min samling af klokketårn.


Faktisk var jeg så heldig, at der var endnu et skønt klokketårn i byen, så samlingen blev yderligere udvidet.


På en af byens mange små pladser var der et fint marked i gang, og selv når man ikke skal handle noget, er det hyggeligt at snuse til duften af Provence og kigge på mennesker og varer.


Jeg ved ikke, hvad det her er for nogle blomster, men de måtte vældigt gerne gro hjemme hos mig, for de var godt nok fine og tætte og meget intenst gule.


Jeg tager så mange billeder af stapler af grøntsager, når jeg er på markeder i Sydeuropa, simpelthen fordi jeg synes, de er betagende og smukke, som de ligger der og glinser i sollyset. Man bliver virkelig fristet og inspireret til at lave lækre retter med dem.


Her er et helt salatfad på en bod, og det så indbydende og friskt ud. Mums.


Der blev ikke kun handlet med grøntsager men også med fisk. Der lugtede så godt som slet ikke af fisk ved de to boder, og det må jo unægtelig var et tegn på at råvarerne er friske og ret godt afkølede til trods for, at de befinder sig i varmen. Jeg ville ikke have lyst til at spise en fisk, der var stegt med øjne mm, men de ser rigtig flotte ud, når de ligger på is som her.


Aix’ fine hovedgade, Cours Mirabeau har indtil flere små springvand og høje smukke platantræer, som kaster skygge ned på de kørende og gående i gaden. Vi spiste frokost på en fin restaurant lige midt på Cours Mirabeau – og min mor valgte faktisk en fisk steget hel, som lå og så op på os. Frokosten var lækkert, og der var nok at snakke om for damerne. Det er altid sjovt at se på andre mennesker, som jo sikkert også synes, det er sjovt at se på os. Sådan må det vel være?


Al Capone med korte bukser var også med, og her står han og venter på resten af selskabet i skyggen af Cours Mirabeaus plantantræer.


Efter frokost delte vi os, og K og jeg søgte om i Quartier Mazarin, som er et rigtig fint og hyggeligt område med kønne huse og fine små gader. Der var meget meget stille i området, hvor turister tilsyndeladende kun i ringe grad fandt vej ind.


I området lå St-Jean de Malte, som er malteserordenens kirke. Malteserkorset var da også ganske prominent tilstede.


Jeg fascineres meget af, hvor høje kirker virker, når man står lige ved foden af dem og kigger op. Billeder kan sjældent fange hele kirkefacader, men det her billede illustrerer meget godt, hvor stor kirken af og hvor småt mennesket er – gad vide, om det ikke også har været meningen med mange af de gigantiske kirker rundt om i Europa.

Inden K og jeg forlod Aix fik vi en virkelig god is fra en økologisk ismager – men det var godt nok også de største tre kuger is, jeg nogensinde har fået. Jeg fik chokolade med orange og kanel, mynte og maron glacee, mens K fik citron, panna cotta og biscotto. Ums, det var godt.


På vej retur fra Aix måtte vi naturligvis lige fange dagens geocache, som kun modvilligt lod sig nappe. Heldigvis lykkedes det.

Tagged , , , | 4 Comments

Ny type layouts


For et par måneder siden var K og jeg i Holland, hvor jeg var en tur omkring den lokale hobbybutik og købe en punch og lidt andre scrapsager. Jeg fik to hollandske scrapmagasiner med som en gave, og dem måtte jeg naturligvis kigge igennem for at se, om der var noget spændende på færde i hollandsk scrap. I et af dem fandt jeg noget, der inspirerede mig mere end jeg er blevet inspireret i meget lang tid, hvad angår scrap. Det var en kvinde, der fik trykt sine billeder i A4-format og derefter scrappede direkte på billederne. For mig at se, er den en genial måde at lave fotoalbums fra ferier, fordi det er umuligt at scrappe 12×12 layouts med alle feriebillederne. Desuden synes jeg, at man af mine billeder af arkitektur og små finurlige detaljer gør jeg dårligt i traditionel scrapsammenhang: Jeg føler, at papirerne overdøver motiverne – lige meget hvor afdæmpet jeg så end vælger dem. Så nu vil jeg prøve det her i stedet.


Til mit første forsøg med denne metode scrappede jeg et billede fra vores sommerferie i Loire sidste år. Jeg brugte billedet og lidt forskelligt dims, og så syede jeg en ramme rundt langs kanten på billedet. Hele processen tog vel godt 20-25 minutter, og det er noget mere realistisk at få scrappet en god portion af feriens billeder, end det er, hvis det tager 2-2½ time at scrappe et layout.


For at give layout lidt mere, påførte jeg nogle rubons tre steder på kanten henover syningerne. Jeg tror endda, at denne form for scrap vil hjælpe mig med at få brugt nogle af mine mange mange rubons. Sjovt var det i hvert at arbejde på en måde, der er helt anderledes end jeg ellers har gjort det.

Tagged | 5 Comments

2011 – dag 204-210

Kristian kunne lokkes til at stikke fusserne ned i poolen lørdag, da vi lige var ankommet, men siden har han holdt sig på behørig afstand.

Vores første udflugt ud i Cote d’Azur gik til Port Grimaud, og vi besteg byens lille tårn, så vi kunne se den fine, fine udsigt fra toppen. Det var dejligt at se ud over havet, som jeg savner, når jeg er hjemme hos mig selv i Bonn.

Udsigten fra kirkegården og op mod St-Maximin-St-Baume var virkelig fin, og det er lidt sjovt, at vi efterfølgende er kørt forbi kirken flere gange, så vi har kunnet se den på lang afstand.

Miniputstaten Monaco er et besøg værd, hvis man alligevel er i nærheden, for det er godt nok et underligt sted. Jeg kunne hverken forestille mig at holde ferie der eller bo der, men det er altid sjovt at se og opleve noget nyt.

Et eneste billede blev det til onsdag, for regnen høvlede ned fra morgen til aften stort set. Her på billedet kan man allerede fornemme, hvordan skyerne var på vej ind over hækken til vores lille paradis.

Torsdag var regnen væk, og den smukke blå blå himmel lyste over os, da vi gik rundt i Aix.

Der måtte da være et billede af Hr. og Fru på vej rundt langs kanten af Gorges du Verdon. Det var vidunderligt vejr, og vi havde en virkelig skøn og smuk tur – hårnålesving og det hele.

Denne blogpost er baguddateret til fredag den 29. juli, så der ikke gik uorden i mine Project 365 poster.

Tagged | Leave a comment