Monthly Archives: April 2011

2011 – dag 113-119

Jeg mistede internetforbindelsen i eftermiddag, så derfor kom min post ud med alt for få billeder. Det skal jeg straks rette op på.

Man skulle være mand – tænk at sidde under parasolen på terrassen og drikke kold øl, mens maden bliver tilberedt i køkkenet.

Botanisk Have i Bonn har en Titanwurz (Amorphophallus titanum), og den er lige ved at være klar til at blomstre. Der er kun registreret 134 blomstringer af denne afsindige plante nogensinde, og det er anden gang en af arten blomstrer i Bonn, siden vi flyttede herned. Selvom planten endnu ikke helt blomstrede i går, måtte vi derned forbi så mine forældre kunne se planten. Og så må K og jeg en tur i botanisk have igen, når Titanwurzen for alvor blomstrer.

Vi var ude og køre en tur i sommerlandet 2. påskedag, og mens K klatrede ned og op og op og ned og op ad en skrænt for at finde en geocache, tog jeg billeder af rapsen og mælkebøtterne – og af mig selv sågar.

Jeg forkælede mig selv med en smoothie tirsdag eftermiddag – friske jordbær, banan, quark, mælk og lidt vanille. Tænk, at noget der er så sundt, smager så godt.

Efter i dagevis at have sloges med pollen i ekstreme mængder (så store mængder at lederen af byens botaniske have aldrig har set noget lignende) regnede det endelig onsdag. Det hjalp meget på det grønne pulver, der ligger overalt. Nu skal jeg bare have tørret støv af i hele huset…

Min første lupin blomstrer – og den er smuk. Den er ikke blevet ret høj, men det generer sådan set ikke mig noget særligt. Den har endnu en fin blomst på vej; jeg venter spændt.

Ja, det kunne jo ikke være anderledes: jeg har set William og Catherine blive gift igen og igen og igen hele fredagen. Også selvom jeg mistede mit internet undervejs; godt vi har købt et billigt tv, så jeg alligevel kunne være med hele vejen.

Tagged | 3 Comments

Kortskissen #133

Kortskissen #133.

Jeg har været ude af loopet med Kortskissen, mens jeg var i DK, men i denne uge har jeg lavet et kort. Vi skulle dels arbejde med ugens skitse – naturligvis – og så skulle vi lave et kort under temaet “glitter og glamour”. Det er desværre lidt svært at se på billedet, men der er glimmer på det sorte papir, glimmer på de fire små stjerner og så har jeg brugt 2×5 bling. Stemplet er helt nyindkøbt på SAM, og jeg kan allerede nu afsløre, at det bliver en favorit. Jeg elsker at lave kort og layout med stjerner.

Tagged , | 3 Comments

Botanisk have i solskin

Kurfyrstens sommerhus,
som nu er en del af botanisk have.

Søndag var vi en hurtig tur i Bonns botaniske have for at se kæmpeblomsten Amorphophallus titanum, som er lige ved at blomstrer, hvilket ikke sker voldsomt ofte. Foruden kæmpeplanten fik vi mulighed for at nyde, at foråret, ja nærmest sommeren er i fuld sving her i Bonn.

En bomstrende pæon.

Der er ingen tvivl om, at varmen er kommet tidligt og i store mængder i år, for mange blomster blomstrer tidligere end normalt.

Stedmoderbed.

Jeg er kommet til at holde meget af stedmødre, fordi de blomstrer så velvilligt og rigeligt. Lige indenfor botanisk haves indgang er der et stort bed med blomstrende stedmødre i alle regnbuens farver.

Den store seværdighed.

Titanwurzen står bag glasset i regnskovsanlægget, som endnu ikke er åbent, så man må stå på behøring afstand og blive imponeret over den gigantiske blomst. Her kan man se både tilskuer, plante og kurfyrstens sommerresidens på én gang.

Ret imponerende.

Jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvad den her gut hedder, men stor og imponerende var den. Hundredevis af små blomster der tilsammen udgør blomsten store hoved. Jeg kan tit blive fascineret over, at så store planter faktisk holder sig opretstående over længere tid.

Ude af denne verden.

Haven har et fint Rododendronbed, og jeg fik det her lidt funky billede af en af de smukke buske og den vidunderlige blå blå himmel.

Stop and smell the Rhododendron.

Lone måtte lige undersøge om blomsterne duftede – det er altid fristende at stikke næsen mod en smuk blomst af en eller anden grund.

Et nyt kirsebærtræ.

Der er plantet et nyt lille japansk kirsebærtræ i haven – til minde for ofrene fra jordskælvet og tsunamien i Japan i marts. Der lå origamitraner rundt om træets fod. Det er en meget fin gestus med sådan et mindetræ.

Fin og sart.

Det nye kirsebærtræ har en storebror, som blomstrede rigt og allerede var begyndt at smide med sine blomster. Blomsterne er så fine, sarte og krøllede…

Kvæk, kvæk, kvææææææææææk!

Midt i haven er der et anlæg, hvor der bor en masse frøer. De snakker meget højt og intensivt. Det var ret sjovt at høre og se dem – de har to poser på siden af hovedet, som de puster op som små tynde balloner, når de laver deres høje med dybe lyd.

Bare fordi.

Bare lige et blomsterbillede for ikke at slutte turen i Bonns botaniske have med en springpadde.

Tagged , , , , | 4 Comments

2011 – dag 107-112

Jeg var nødt til at have denne store fyrs ihærdige indsats for at få mere at spise med på bloggen endnu en gang. En af mine store drømme er at komme til at se elefanter ude i den virkelige verden, men indtil det kan lade sig gøre, så er elefanthuset et af mine favoritsteder i enhver zoologisk have – og Fosters fantastiske elefanthus i København er allerede en hot favorite hos mig!

Louise og jeg kørte en tur til Roskilde og Scrap-a-mania søndag; vi skulle bare kigge og handle lidt, men jeg fik da også afleveret nogle kort til OSH. Det var hyggeligt at se alle, snakke med Louise og få lidt nye sager med hjem.

Mandag stod egentlig i køreturens navn, men jeg havde lidt ekstra tid, så da jeg hørte, at der var et arrangement i Dybbøl, besluttede jeg mig for at køre omkring det historiske sted på vej hjem. Jeg har faktisk aldrig været der før, så det var vel ikke for tidligt…

Kristian havde nogle forskellige sager med hjem fra Thailand, og selvom han ikke havde luret, hvad der var i posen, da han købte den, måtte han have den med hjem på grund af den lille mand med røg op af hovedet.

Syrenerne blomstrer, og de dufter helt fantastisk. Jeg elsker dem, og jeg nyder dem, hver gang jeg går forbi dem hos naboerne.

Lidt terrassearbejde: jeg har forsøgt mig med noget nyt i år: at tage løgplanterne op, tørre løgene og så lægge dem ned igen til efteråret. Hvem ved, måske virker det?

Hele familien har været i Essen på kunstmuseum i dag. Frokosten indtog vi i solskinnet – hos Vapiano. Det har været omkring 25-27 grader i dag; det er da nærmere sommer, end det er forår.

Tagged | 5 Comments