Mit scraprum på Nørrebro, marts 2008.
Scrapstue, Bonn august 2009.
Scrapværelse, juni 2010.
Faktisk har der været en variant mere mellem juni 2010 og nu, for jeg flyttede bordet væk fra vinduet, fordi bordet stod lige i solen, og det var svært at komme til vinduet. For et par uger siden flyttede vi bordet igen, og i denne week-end har vi så knoklet for at få detaljerne på plads i hele rummet. Og det er blevet så dejligt – det rum gør mig meget glad.
Symptomatisk rod.
Lørdag rodede der en del i værelset, og det blev faktisk kun værre i løbet af dagen og aftenen. Vi var en tur i Ikea for at købe en kommode til badeværelset, nogle rammer og andre sager, og så gik vi ellers i gang med arbejdet.
Hylder mm på vej.
Min plan var at få monteret mine gamle scraphylder på en af væggene i rummet, så der var noget fornuftig opbevaring derinde. Sådanne opgaver tilfalder Kristian, da jeg ikke er en ørn med en boremaskine.
Hylder med mindre rod.
Søndag hang hylderne fint på væggen, og jeg var begyndt at flytte ind i dem med nye sorte kasser, lidt pynt og sager der skulle have et hjem.
Mere rod…
Selvom det gik fremad så var der meget rod endnu. Hvor alle de ting kommer fra, kan man nogle gange undre sig over. Heldigvis kan jeg ret godt lide at rydde op, så det var bare at klø på. Rummets potteplanter blev også plantet om i samme omgang, så de har nu fødderne i frisk jord.
Går et overhoved fremad?
Mit bord har en reol på bagsiden, men denne står også lige i solen, så jeg flyttede rundt på nogle af scrapsagerne, så de mest sarte ting ikke skulle stå i direkte sol. Jeg trækker faktisk tit persiennen ned for at sikre mig, at tingene ikke får for meget sol.
Gallerivæg under opbygning.
Mandag var der styr på rodet, og jeg havde mulighed for at koncentrere mig om nogle af de mere dekorative detaljer. Tricket med skabeloner sat op med malertape har jeg lært af Young House Love, og det er drønsmart, for det gør det meget nemmere at sætte så mange rammer op, som man vil have dem. Desværre blev klokken for mange, og jeg nåede ikke at banke alle rammerne op mandag aften.
Kaos på ny.
Tirsdag fik jeg sat resten af rammerne op samt valgt billeder til dem alle. Det var egentlig ikke svært, men ret sjovt sådan at lave et galleri af fine sager.
Det var procesposten – nu må jeg have taget billeder af rummet, som det er kommet til at se ud, så disse også kan komme på bloggen. I mellemtiden kan jeg jo spørge: flytter du også rundt på dine (scrap)ting og møbler, eller er du mere til at lade ting stå, hvor de er stillet?
Tja – jeg behøver nok næsten ikke at svare – men selvom du ved det er der måske andre der ikke gør. Jeg flytter og roder nærmest konstant mellem mine TO værelser for OSH har jo sit eget rum nu og der ender jeg også tit med at sidde inde, især hvis der er en scrappegæst – for der kan vi sidde flere. Solen bager dog også ind på det bord – så der ligger aldrig noget fremme – faktisk smart måde at få tomt bord – det er jeg nemlig ikke så god til ellers. =0) Det ser fint ud hos dig og gallerivæggen er WAUW.
Det er lige præcis derfor jeg ikke sidder under vinduet ved mit lange scrapbord. Solen bager alt for hårdt. Men godt at du også opdagede det 🙂
Jeg flytter rigtig tit rundt på mine scrapting for jeg er den type der skal have tingene fremme for at få dem brugt, hvilket faktisk er irriterende. Når jeg så synes at noget trænger til at blive fremhævet til brug, kommer det frem igen.
Det har været spændende at følge dit scrapværelse. Jeg glæder mig til at se det helt færdigt 🙂
Jeg er et ekstremt ordensmenneske…og det er ikke let som scrapper. Jeg har faktisk slet ikke et scrapperum – selv om vi har 4 værelser i huset ! For 1 år siden havde jeg samtlige mine scrapsager i en kuffert. Under mit skrivebord. Min mand havde også et skrivebord i samme værelse. Først røg han og hans bord ud, det gav lidt luft. Så kom der en reol mere til. Så røg der en del bøger ud af en anden reol, og jeg fik plads til lidt flere scrapsager….og sådan udvider jeg territoriet efterhånden. Men det er stadig lidt “fælles-kontor-agtigt”.
Men det er ikke optimalt. Men med en måske-flytning indenfor overskuelig tid…så finder jeg mig til rette i mit hjørne. Alt er i kasser og æsker og det er meget besværligt, og svært at huske hvor tingene er….for jeg rydder op hele tiden, og har stor fornøjelse af at finde nye systemer…..
Vi har egentlig overvejelser om et mindre hus/rækkehus……eller lejlighed….og det giver altså nogle spekulationer….
Så mit liv som scrappper er ret besværligt – nu du spørger.
Men jeg kunne godt tænke mig et rum som dit. Jeg ville elske at rykke rundt på møblerne og omorganisere…..Og så er det afsindig hyggeligt med skråvægge. Lidt eksotisk for mig, som aldrig har prøvet at bo med det.
Jeg glæder mig til næste afsnit….
Hej
Jeg har lige set billeder af dit flotte værelse og blev helt vil med skufferne i dit arve skab. ved du hvor de kan købes?
Tak
Hanne
Hej Hanne – de var integreret i skabet, da jeg arvede det fra mine svigerforældre. Så jeg tror ikke, der er andet for, end at du må lede på dba.dk eller loppemarkeder efter et lignende skab. Men skufferne er SUPER smarte. Jeg plejer at kalde dem en scrappers våde drøm 😉