Desværre er denne video ikke fra i går,
men det er stadig min favorit James Blunt sang.
Kristian forærede mig i december to billetter til James Blunt koncert i Lanxess Arena i Köln, og den 30. marts var så dagen for koncerten. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg er stadig helt høj efter 1½+ time i selskab med den lille britiske ex-soldat og hans melankolske rock.
I Tyskland skal man åbenbart sidde ned til koncert, så alle pladser var siddepladser. Men allerede fra første nummer var der mange, der stod op, og da James Blunt så selv opfordrede publikum til at stå op, var det afgjort. Det var herligt at rocke til musikken sammen med alle de andre, der nød Mister James Blunt performance.
Det var bare en super god adventsgave, og den var bestemt hele ventetiden værd. Det eneste problem ved at gå til live koncerter er, at jeg får lyst til at gå til flere.