Daily Archives: 26/03/2011

Terrassen 2011 – episode 2

Vores og naboens terrasse side om side.

Det går stærkt nu! Der sker nærmest noget på terrassen fra morgen til aften, og helt sikkert fra dag til dag, det er vidunderligt. Jeg har taget masser af billeder i solskinnet, og en del af dem skal naturligvis på bloggen. Det bliver en billedetung omgang, men det er sjovt at få dokumenteret udviklingen.

Min hvide vinca blomstrer med en enkelt blomst.

Min forever flowering hortensia.

En af tulipanerne fra Vibeke.

Kristian ønskede sig denne fine stenplante –
og sjov er den.

En krysantemum som måske kommer igen i år?

Diverse hvide løgplanter.

Et herligt mix af lyng, timian, perlehyacinter og andet godt.

Det er lidt svært at se, men de her perlehyacinter har STORE hoveder.

En lille blomstrende sammenplantning.

Den her bunddækkende planter ser meget slatne ud indtil nu,
og så går de i fuld sving igen og bliver så fine.

Nellikerne er også glade for sol og varme.

Blomstrende rosmarin.

Almindelig mynte.

Mandarinmynte.

Jeg har fire forskellige mynter på terrassen, og jeg ved godt, at jeg burde have dem alle i potter, fordi de spreder sig, men det er altså kun de to af dem, der er i potter. De andre ender nok som bunddække i den kasse de står i.

Hindbærbusk.

Jeg ved ikke, hvad det her er for en, men den er fin.

Vi har købt to acer-træer, og den ene er glødende rød.

New Dawn.

Jeg har længe ønsket mig en rose på terrassen, og nu har jeg købt en New Dawn, som gerne skulle klatre velvilligt. Er der nogen af jer havekyndige, som ved, om jeg allerede nu skal slippe rosen løs fra elastikkerne, eller skal jeg vente til den er vokset lidt mere?

Lupin 1.

Jeg købte nogle før-dyrkede planter, og de vokser fint, så det er rigtig spændende, hvor store de bliver, og hvordan de kommer til at trives. Foran har jeg sat en bellis, som var stået i en sammenplantningen siden januar – den trives overraskende nok også!

Sommerfuglelavendel på vej til blomst.

Høstanemone.

Jeg synes altid, det er så spændende om planterne kommer igen efter vinteren. Jeg har aldrig tidligere haft en høstanemone, og lad os bare sige, at den visnede voldsomt og hurtigt. Men nu kommer der blade op, så jeg venter og se, om der er blomster igen til efteråret.

Klematis 1.

Klematis 2.

Klematis 3.

Jeg købte nogle klematisser (hedder det virkelig det i flertal?) sidste år, jeg har ventet spændt for at se, om de overlevede vinteren. Klematis 3 er faktisk en min svigermor avlede sidste år, og den kommer faktisk også igen nu. Juhuu!

Meget spæd start.

Jeg har fem dahliaer til forspiring og to af dem har faktisk spiret allerede. Nu ser vi så, om de tre andre også vil lege.

Oh, hvor jeg nyder den terrasse. Det bringer smilet frem hver gang jeg kigger ud af vinduet eller går ud og ser, hvor langt planterne nu er kommet. Det er så skønt!

Tagged | 5 Comments